Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
22. oktober 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Havrerod (Tragopogon porrifolius)
Foto: Knud N. Flensted

Galleri:
Seneste billeder | aftagende blomstring | blomstrende individer | med frø/frugt | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Havrerod (Tragopogon porrifolius)
Foto: Henrik Stenholt


Foto/billede af Havrerod (Tragopogon porrifolius)
Foto: Henrik Stenholt


Foto/billede af Havrerod (Tragopogon porrifolius)
Foto: Eva Olsen



Havrerod

Tragopogon porrifolius (læst 6027 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Kurvplanteordenen (Asterales)
Familie: Kurvplantefamilien (Asteraceae)

Kendetegn: Planten bliver indtil meterhøj og ligner i de overjordiske dele meget Eng- og Småkronet Gedeskæg, som den står nær. Dog har den store violette kurve, og mere blågrønne, lidt mere kødfulde blade. Stængelstykket under kurven er endnu mere opsvulmet end hos Gedeskæg.

Havrerod har en tyk, spiselig pælerod.

Forveksling: Når den ikke er i blomst, kan Havrerod næppe kendes sikkert i felten fra underarterne af Gedeskæg.

Hybrider med Enggedeskæg dannes ofte når arterne mødes (hvilket ikke sker så tit nu om dage). Hybriderne har enten ensfarvet röde kurve, eller så er de ydre kroner røde og de indre gule.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Storkronet Eng-Gedeskæg, Småkronet Eng-Gedeskæg

Biologi: Havrerod er 2-årig, den blomsterne stængel fremkommer 2. år. - Blomsterne bestøves af insekter og frøene, der har svæveanordninger, fnok, af helt samme type som Gedeskægs, altså fjerformede, og spredes med vinden.

Etymologi:

Porrifolius betyder "med porrebladslignende blade".

"Havre" er et gammelt nordisk navn af samme oprindelse som kornsorten havres navn, det menes at betyde "bukkekorn", og er nedsættende ment: føde for gedebukke. En forklaring som bliver nævnt mange steder er en (måske tilsyneladende ikke slående) lighed mellem gedens (bukkens) skæg og den lodne fnok (og stakkien hos kornsorten havre). Havrerod kunne også hentyde til rodens spiselighed og milde smag.

Se i øvrigt omtalen ved Småkronet Gedeskæg.

Levested: Haveruderater, vejkanter, strandoverdrev.

Udbredelse: Havrerod er ikke oprindelig i den danske natur; men man kan stadig være heldig at møde den som levn fra tidligere dyrkning, hvor den så lokalt har kunnet frøformere sig. Den er efterhånden meget sjælden og med få tilbageværende forekomster, de fleste på Bornholm. Det er usikkert, om den stadig dyrkes og forvildes fra dyrkning.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Havrerod.

Hvornår ses den? Den blomstrer juni-juli.

Status: Arten er sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 28-03-2013. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 16-08-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Skytte-Christiansen: Danmarks Vilde Planter, Branner og Korch 1958 ff.

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator