Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
20. september 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Håret Kortstråle (Galinsoga parviflora)
Foto: Morten Kofoed-Hansen

Galleri:
Seneste billeder | blomstrende individer | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Håret Kortstråle (Galinsoga parviflora)
Foto: Per Thomassen


Foto/billede af Håret Kortstråle (Galinsoga parviflora)
Foto: Gunner Poulsen


Foto/billede af Håret Kortstråle (Galinsoga parviflora)
Foto: Gunner Poulsen





Figur 1.

Håret Kortstråle

Galinsoga parviflora (læst 6581 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Kurvplanteordenen (Asterales)
Familie: Kurvplantefamilien (Asteraceae)

Kendetegn: En indtil ca. 60 cm. høj, ofte stærkt grent kurvplante. Kurvene er små, med hvide randkroner og gule skivekroner.

Kurvstilkene er tiltrykt hårende, uden eller med ganske få kirtler. Stænglen er glat til udpræget udstående håret, uden kirtler.

Bladene har nældebladslignende form.

Skiveblomsterne har 3-fliget spids.

Variation: Kurvstilkene kan være tæt og udstående hårede, men er altid helt eller næsten uden kirtler.

Forveksling: Kirtel-Kortstråle ligner, men har kurvstilkene tæt besat med udstående kirtelhår; stænglen er udstående håret og med mange kirtelhår.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Kirtel-Kortstråle

Biologi: En enårig ukrudtsplante, der dør med frostens komme og overlever vinteren som frø.

Etymologi:

Slægten Galinsoga er opkaldt efter Martinez Galinsoga, som var direktør for den botaniske have i Madrid i slutningen af 1800-tallet; Håret Kortstråle indførtes hertil fra Peru.

Artsnavnet parviflora betyder "småblomstret" og sigter til de små kurve.

Det danske slægtsnavn Kortstråle sigter til de korte randkroner.

Levested: Næringsrig bund i have, gartnerier, planteskoler, vejkanter m.v.

Udbredelse: Den forekommer hist og her til temmelig sjældent i hele landet, og er ikke nær så almindelig som Kirtel-Kortstråle.

Den er indslæbt eller indført til Danmark fra Peru, evt. via Spanien, og det første danske fund er fra 1870.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Håret Kortstråle.

Hvornår ses den? Juli-september frem til den første nattefrost.

Status: Arten er relativt sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 29-10-2011. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 12-11-2011.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator