Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
15. december 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Kær-Dueurt (Epilobium palustre)
Foto: Troels Kornfelt

Galleri:
Seneste billeder | blomstrende individer | individer i knop | med frø/frugt | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Kær-Dueurt (Epilobium palustre)
Foto: Gunner Poulsen


Foto/billede af Kær-Dueurt (Epilobium palustre)
Foto: Jørgen Christiansen


Foto/billede af Kær-Dueurt (Epilobium palustre)
Foto: Jørgen Christiansen



Kær-Dueurt

Epilobium palustre (læst 221 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Myrteordenen (Myrtales)
Familie: Natlysfamilien (Onagraceae)

Kendetegn: En spinkel, indtil 50 cm. høj flerårig Dueurt med rank stængel, der er glat forneden og ofte lidt dunhåret opadtil.

Bladene er i reglen helrandede, smalle, linjeformede og ustilkede og tit med tilbagerullet rand.

Blomsterne er små og blegrøde og sidder i først nikkende, siden mere rette klaser.

Blomsternes støvfang er kølleformet og udelt.

Kær-Dueurt har krakteristiske lange, trådformede underjordiske udløbere, et træk, der ikke genfindes hos andre danske dueurter.

Forveksling: Kær-Dueurt er en karakteristisk art, der som et unikt træk for danske arter af Dueurt har lange, trådformede, udløbere.

Ris-Dueurt, der kan vokse på samme biotoper, har også undrjordisk udløbere, men de er meget tykkere, og Ris-Dueurt er en langt kraftigere plante.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Ris-Dueurt, Dunet Dueurt, Lådden Dueurt

Biologi: En flerårig urt med insektbestøvning af blomsterne og vindspredning af frøene, der er forsynet med uldhår, der kan tjene som svæveanordninger.

Den overvintrer ved løgformede knopper, som dannes i spidsen af de lange, trådformede udløbere.

Etymologi:

Se også under Glat Dueurt!

Palustre betyder "voksende i sumpe". Det danske "Kær-" refererer også til voksestedet.

Levested: Fugtig bund i moser og enge, ofte, men ikke altid, under ret næringsfattige og kalkfattige forhold.

Udbredelse: Temmelig almindelig på egnede lokaliteter i størstedelen af landet.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Kær-Dueurt.

Hvornår ses den? Den blomstrer juli-august.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 08-11-2019. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 14-11-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator