Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
18. juni 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Klitsandspringer (Cicindela maritima)
Foto: Ole Martin

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Klitsandspringer (Cicindela maritima)
Foto: Volker Staudt


Foto/billede af Klitsandspringer (Cicindela maritima)
Foto: Morten DD Hansen


Foto/billede af Klitsandspringer (Cicindela maritima)
Foto: Inge Nagstrup



Klitsandspringer

Cicindela maritima (læst 1240 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Løbebiller (Carabidae)

Kendetegn: Længde: 12-15 mm. Benene og følehornene er mørke med varierende kobberagtigt metalskær, bagfødderne er tydeligt kortere end bagskinnebenene. Kroppen er overvejende bronzebrun med hvid overlæbe og hvide tegninger på dækvingerne, der består af en skulderplet som normalt er smalt sammenhængende med en plet umiddelbart bag ved denne, et tværbånd ved midten og en hvid spidsplet. Hovedet og pronotums tværfurer har ofte delvist blåviolet eller blågrønt metalskær.

Panden mellem øjnene har spredte, men tydelige, hvide hår. Dækvingerne er kornede og mere eller mindre synligt punkterede.

Forveksling: Ligner meget Brun Sandspringer (Cicindela hybrida), men den adskilles ved manglende hvid behåring på panden og ved at bagfødderne ikke er tydeligt kortere end bagskinnebenene. I øvrigt er dækvingernes tværbånd normalt ikke lige så stærkt vinkelbøjet på midten som hos Klitsandspringer.

Stor Sandspringer (Cicindela sylvatica) adskilles let ved at have sort overlæbe og dybe gruber på dækvingerne. Desuden er den normalt større med anderledes formede dækvingeaftegninger.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Brun Sandspringer, Stor Sandspringer

Biologi: Arten findes næsten udelukkende på åbne sandflader nær stranden. Larven lever i rør i jorden, og jager føde ved at sidde ved rørets munding og vente på, at et byttedyr kommer forbi.

Levested: Strande, åbne sandflader i klitter mm.

Udbredelse: Arten er kendt fra alle landsdele på nær Fyn og Sjælland, men den er ikke almindelig.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Klitsandspringer.

Hvornår ses den? Slutningen af april-september.

Status: Arten er relativt sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mathias Holm d. 27-01-2018. Beskrivelsen er senest redigeret af Mathias Holm d. 27-07-2018.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Viktor Hansen, 1968: Danmarks Fauna 76 - Biller XXIV. Sandspringere og løbebiller.




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator