Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
21. september 2017
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Ørkenstenpikker (Oenanthe deserti)
Foto: Peter Nielsen

Galleri:
Seneste billeder | 1. kalenderår | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Ørkenstenpikker (Oenanthe deserti)
Foto: Torben Lyng


Foto/billede af Ørkenstenpikker (Oenanthe deserti)
Foto: Anni Nielsen


Foto/billede af Ørkenstenpikker (Oenanthe deserti)
Foto: Hans Knakkergaard



 Ørkenstenpikker (Oenanthe deserti) (læst 2372 gange)

Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Spurvefugle (Passeriformes)
Familie: Drosselfugle (Turdidae)

Kendetegn: Længde 14-15 cm, en ret lille stenpikker med næsten sort hale, hvor hvidt er begrænset til basis. Sandfarvet overgumt ses tydeligt i flugten.

Han er lyst sandfarvet med sort strube/hagesmæk, der går over i sort vinge. Har lys øjenbrynsstribe mod mørkere isse, og lyse kanter på armsvingfjer. Skulderfjer beigefarvede (Middelhavsstenpikkers er sorte). Bliver gradvis mere kontrastrig i løbet af vinteren.

Hunnens blege, gråbrune farver gør, at den ligner lille, langhalet Isabellastenpikker, men den har sort hale og sandfarvet overgump. Skuldrene er mindst lige så lyse som ryggen.

Juvenil ligner adult hun, men er svagt mørkplettet omkring brystet.

Immatur: I 1. efterår som adult, men ung han har bredere lyse fjerrande på vinger og strube (virker lys).

Forveksling: Kan især forveksles med Stenpikker og Isabellastenpikker (jfr. ovenfor).

I felthåndbogen kan du læse mere om: Stenpikker, Middelhavsstenpikker

Biologi: Lever af insekter.

Reden findes i et hul eller en klippesprække.

Yngler i sandede og stenede ørkenområder med lave urter og sten. Undgår ren sandørken.

Stemme: Kaldet er et gnistrende, langtrukkent /viiæh/, et hårdt smækkende /tsack/ og en fin, dæmpet smasken /tk-tk-tk/. Sangen er en konstant gentaget, kort, klart fløjtende og dirrende strofe i faldende tonehøjde, lyder melankolsk /tryy-trururu/.

Mange pauser; imiterer ikke. Synger normalt fra busk.

Levested: Lever ikke i Danmark, men optræder sjældent som strejfgæst.

Udbredelse: Yngler i et bælte fra Nordafrika mod øst til Sinai og videre til Centralasien.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Ørkenstenpikker.

Hvornår ses den? I Danmark er der fra 1987 hidtil 12 fund - de 11 er fra månederne oktober, november og december. Desuden 1 forårsfund.

Status: Arten er sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Anni & Peter Nielsen d. 06-11-2011. Beskrivelsen er senest redigeret af Anni & Peter Nielsen d. 06-11-2011.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Fugle i felten, v/Mullarney m.fl., L&R 2004.

Fuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten, v/Beaman m.fl., Gads forlag 1998.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator