Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
26. juni 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Liden Busksmælder (Athous subfuscus)
Foto: Morten Kofoed-Hansen

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Liden Busksmælder (Athous subfuscus)
Foto: Kenneth Persson


Foto/billede af Liden Busksmælder (Athous subfuscus)
Foto: Bo Valeur


Foto/billede af Liden Busksmælder (Athous subfuscus)
Foto: Morten Kofoed-Hansen



Liden Busksmælder

Athous subfuscus (læst 200 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Smældere (Elateridae)

Kendetegn: Længde: 8-10 mm. Forkroppen er sortbrun eller brunlig, i hvert fald pronotums for- og baghjørner er normalt lysere. Dækvingerne er gulbrune. Oversiden er grågult behåret. Følehornene er sorte eller brunlige med gullig rod. Benene er gullige.

Kroppen er temmelig smal. 3. følehornsled er tydeligt længere end 2. led. Hovedet har kun kort fremspringende pandekant.

Pronotum er lidt længere end bredt, blankt samt spredt og meget fint punkteret. Siderne er meget svagt rundede og bagtil kun svagt indbuede. Baghjørnerne er korte og ret spidse. Dækvingerne er lidt bredere end pronotum.

Forveksling: Den kan især forveksles med Sortstribet Busksmælder (Athous vittatus), som også har lyse ben og normalt lys følehornsrod og pronotumbaghjørner. Den kan adskilles ved at pronotum er meget tættere punkteret og ved at 3. følehornsled ikke eller kun er meget lidt længere end 2. led. Desuden er den kraftigere og gennemsnitligt lidt større (9-11 mm). Ofte er dækvingerne sorte langs dækvingesømmen og sideranden, hvilket aldrig er tilfældet hos Liden Busksmælder.

Rødhalet Busksmælder (Athous haemorrhoidalis) adskilles let ved at være større, kraftigere og mørkere.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Rødhalet Busksmælder

Biologi: Larven lever i skovbunden, hvor føden består af diverse smådyr. Forpupning finder sted juli-august. Det voksne dyr klækkes noget senere, og forbliver i puppelejet indtil næste forsommer.

Levested: Skov.

Udbredelse: Arten er fundet i alle dele af landet og er meget almindelig.



Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Liden Busksmælder.

Hvornår ses den? Maj-juli.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mathias Holm d. 07-04-2019. Beskrivelsen er senest redigeret af Mathias Holm d. 07-04-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Hansen, Victor, 1966. Danmarks Fauna 74 Biller XXIII. Smældere og pragtbiller. G. E. C. Gads forlag, København.

Den danske rødliste:

- se linket HER





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator