Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
21. september 2017
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Ringdrossel (Turdus torquatus)
Foto: Jørgen Erik Nissen

Galleri:
Seneste billeder | 1. kalenderår | adulte | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Ringdrossel (Turdus torquatus)
Foto: Birte Hilberg


Foto/billede af Ringdrossel (Turdus torquatus)
Foto: Per Bo Ravnå


Foto/billede af Ringdrossel (Turdus torquatus)
Foto: Uffe Madsen



 Ringdrossel (Turdus torquatus) (læst 4682 gange)

Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Spurvefugle (Passeriformes)
Familie: Drosselfugle (Turdidae)

Kendetegn: Minder meget om solsort i form og størrelse (24-27 cm). Overvejende sort eller brunsort med en bred halvmåneformet hvid plet på brystet. Vingefjerene har lyse kanter, og det bevirker, at vingerne ser meget lyse ud, når fuglen flyver. Hvis lyset falder rigtigt kan de virke sølvskinnende. Næbbet er gult med mørk spids.

Kaldet er et karakteristisk hårdt tak-tak-tak.

Variation: Hannen og hunnen ligner hinanden, men hannen er som regel mere sort, og med en mere hvid tegning på brystet. Hos hunnen har den som regel en lidt mere brunlig tone.

Forveksling: I sjældne tilfælde kan partielt albinistiske solsortehanner udvikle en hvid tegning på brystet, der minder om ringdroslens, men den er sjældent lige så regelmæssigt formet. Disse fugle kan også kendes på de mørke vinger og solsortehannens normale mørkegule næb uden sort spids.

Biologi: Ringdroslen er en sky skovfugl, der lever af insekter og andre smådyr. Den yngler normalt ikke i Danmark - det er med sikkerhed kun konstateret en gang - i 1936 ved Jons Kapel på Bornholm, men den er relativt almindeligt i fjeldegne i Sverige og Norge. Den findes også i Finland i mindre antal, og længere sydpå i Alperne.

Levested: Ringdroslen foretrækker klippefyldte skråninger og fjeldsider i nærheden af trægrænsen.

Udbredelse: Ringdroslen er udbredt over det meste af Europa, men kun i bjergegne og fjeldområder omkring trægrænsen.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Ringdrossel.

Hvornår ses den? Ringdroslen er en trækfugl, der normalt ses om foråret i slutningen af april og i begyndelsen af maj. Og efteråret optræder den typisk fra sidst i september til ind i oktober. Den kan ses over hele landet, men er mest almindelig i Vestjylland. Man ser den gerne enkelt vis eller nogle få stykker sammen.

Status: Arten er relativt sjælden i Danmark [?]




Skrevet/lagt på nettet af Lars Thomas d. 08-05-2006
Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Fuglene i Danmark, Gyldendal 2002

Collins Bird Guide, Collins 1999





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator