Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Karin Olesen
    Foto: Karin Olesen
  • Fotograf: Karin Olesen
    Foto: Karin Olesen
  • Fotograf: Karin Olesen
    Foto: Karin Olesen

Atlas

: Ager-Rævehale overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: En indtil 70 høj løst tuet græs med i reglen mere eller mindre opstigende ved grunden nedliggende skud.

Blomsterstanden er en tynd, men tæt dusk, hvor sidegrenene har 1-2 kortstilkede småaks.

Yderavnerne er jævnt tilspidsede og indbyrdes sammenvoksede ved grunden i ca. 1/3 af længden.

Yderavnens køl har en smal, men tydeligt vinget rand med korte stive hår.

Stakken er lang, længere end hos andre arter af slægten, ca. 1,5 x yderavnen.

Bladfæsterne er opsvulmede.

Ager-Rævehale
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Karin Olesen

Forveksling

: De delvis sammenvoksede yderavner er en unik karakter for dele af rævehaleslægten, den findes ikke hos andre danske græsser.

Ager-Rævehale har et karakteristisk udseende med sin lange, tynde grønlige dusk.

Knæbøjet Rævehale har blødhåret avnekant og dusken har ofte et sortagtigt-violette skær.

Gul Rævehale har en kortere, tættere og gullig dusk og tydeligt kortere stakke. Den gror næsten altid mere fugtigt.

Eng-Rævehale har opret vækst og en tættere grågrøn dusk og meget kortere stak.

Udbredelse

: Den kan findes i det meste af landet, men er sjælden, dog lidt mere almindelig på de sydlige øer.
Ager-Rævehale - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer juli-august.

Tidsmæssig fordeling

af Ager-Rævehale baseret på Naturbasens observationer:
Ager-Rævehale - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Ager-Rævehale - månedlig fordeling

Biologi

: En enårig græs med vindbestøvning.

Etymologi:

Det videnskabelige slægtsnavn Alopecurus er efter græsk Alopex - ræv og ura - hale. Det danske slægtsnavn er selvforklarende, sigter til duskens udseende.

Artsnavnet myosuroides er af græsk mys-mus og ur-hale, altså "musehalelignende" og sigter til den tynde dusks eller evt. dens udseende, når kornene er faldet af.

Eng-Rottehale har opret vækst og karakteristiske tostakkede småaks.

Levested

: På leret agerjord og ruderater.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Danmarks Græsser, BFN`s Forlag, Trykkeriet Friheden, Jens Christian Schou, 2009, ISBN: 87-87746-08-5

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

Dansk Flora Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg (redaktion) ISBN: 87-02-03032-2

De senest indberettede arter i Naturbasen: