Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
14. november 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Ris-Dueurt (Epilobium obscurum)
Foto: Erik Brejl

Galleri:
Seneste billeder | aftagende blomstring | blomstrende individer | individer i knop | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Ris-Dueurt (Epilobium obscurum)
Foto: Erik Brejl


Foto/billede af Ris-Dueurt (Epilobium obscurum)
Foto: Kirsten D.Nielsen


Foto/billede af Ris-Dueurt (Epilobium obscurum)
Foto: Leif Knudsen



Ris-Dueurt

Epilobium obscurum (læst 50 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Myrteordenen (Myrtales)
Familie: Natlysfamilien (Onagraceae)

Kendetegn: In risformet grenet, ret grov og indtil meterhøj Dueurt med mørkt matgrønne, smalt lancetformede, svagt tandede og i reglen parvise blade, der er ustilkede, eller de nedre er kortstilkede..

Kronbladene er 5-7 mm. lange og Rødlilla. Bægret har ret få kirtler, og de øvrige dele af planten har ikke kirtler. STøvfanget (griffelspidsen) er kølleformet og udelt.

Stænglen er glat forneden og dunhåret opadtil og den har 2-4 længdelister udgående fra bladparrenes grund.

Ris-Dueurt har tynde, lange, småbladede udløbere, der danner smalle overvintringsknopper i spidsen.

Variation: Kær-Dueurt hybridiserer ret hyppigt med Kirtlet Dueurt, og hybriderne er intermediære.

Forveksling: Blandt danske arter af Dueurt har kun Kær-Dueurt og Ris-Dueurt lange udløbere med overvintringsknopper. Men udløberne er trådformede hos Kær-Dueurt og iøjnefaldende tykkere hos Ris-Dueurt. Kær-Dueurts udløbere har løgformede overvintringsknopper, hvor disse er meget tyndere hos Ris-Dueurt.

Kirtlet-Dueurt og Rosen-Dueurt har hele blomsterstanden kirtelhåret og savner udløberne med overvintringsknopper.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Kær-Dueurt, Dunet Dueurt, Glat Dueurt, Lådden Dueurt

Biologi: En flerårig urt med insektbestøvning af blomsterne og vindspredning af frøene, der er forsynet med uld, der tjener som flyveanordning.

Etymologi:

Se i øvrigt under Glat Dueurt. Obscurum er latin for "mørk" og henviser til plantens mat mørkegrønne blade. "Ris-" sigter til plantens ofte risformede forgrening.

Levested: Fugtig, næringsrig jord i sumpe, langs grøfter og søbredder.

Udbredelse: Den er ret almindelig i Jylland, noget sjældnere på Øerne. Den er dog sikkert ofte overset og er sandsynligvis ret almindelig i hele landet.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Ris-Dueurt.

Hvornår ses den? Den blomstrer juli-agust.

Status: Arten er relativt sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 08-11-2019. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 09-11-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator