Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
17. februar 2020
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Solgræshoppe (Chorthippus apricarius)
Foto: Morten DD Hansen

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Solgræshoppe (Chorthippus apricarius)
Foto: Erik Nielsen


Foto/billede af Solgræshoppe (Chorthippus apricarius)
Foto: Sean Birk Bek Craig


Foto/billede af Solgræshoppe (Chorthippus apricarius)
Foto: Anni Nielsen



Solgræshoppe

Chorthippus apricarius (læst 3566 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Græshopper (Orthoptera)
Familie: Markgræshopper (Acrididae)

Kendetegn: 13-22 mm. Hunnen størst. Kan variere en smule, men er normalt olivengrøn med brune vinger. Arten er ret kortvinget, og hannens vinger strækker sig ud til bagkropsspidsen, og hunnens næsten ud til bagkropsspidsen. Arten kendes på det meget brede mediafelt på forvingerne, og på den brede øregang.

Variation: Varierer kun en smule i farven.

Forveksling: Kan let forveksles med mange andre markgræshopper, men kendes på bredt mediafelt og bred øregang. Steppegræshoppen har dog også en bred øregang men denne græshoppes mediafelt er meget smallere end Solgræshoppens.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Steppegræshoppe, Almindelig Markgræshoppe, Syngende Markgræshoppe

Biologi: Lever af græsser. Sangen høres om dagen, og minder lidt om et damplokomotiv. Æggene lægges i jorden, og overvintrer en gang.

Levested: Foretrukne lokaliteter fugtige og/eller med høj græsbevoksning. Den kan bla. være meget talrig langs grøftekanter.

Udbredelse: Arten er udbredt i et bælte fra Djursland, Midtjylland, Fyn, Tåsinge og Langeland, og tidligere også Sydsjælland og Lolland-Falster. Det er dog efterhånden mange år siden, den sidst blev truffet øst for Storebælt. Arten er ofte meget talrig og almindelig i sit udbredelsesområde, men mangler til gengæld helt i resten af landet. Den findes også i Skåne, så det er en mulighed at den kan findes på det nordlige Sjælland.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Solgræshoppe.

Hvornår ses den? Nymfen fra maj. Den voksne er tidligt fremme og kan ses fra begyndelsen af juni til oktober.

Status: Arten findes hist og her i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Hjalte Kjærby d. 06-12-2011. Beskrivelsen er senest redigeret af Hjalte Kjærby d. 21-09-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Ole Fogh Nielsen: De danske græshopper, Apollo Books




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator