Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
30. marts 2020
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Vej-Engelskgræs (Armeria maritima ssp. elongata)
Foto: Karl Schlichter

Galleri:
Seneste billeder | aftagende blomstring | blomstrende individer | individer i knop | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Vej-Engelskgræs (Armeria maritima ssp. elongata)
Foto: Karl Schlichter


Foto/billede af Vej-Engelskgræs (Armeria maritima ssp. elongata)
Foto: Karl Schlichter


Foto/billede af Vej-Engelskgræs (Armeria maritima ssp. elongata)
Foto: Per Thomassen



Vej-Engelskgræs

Armeria maritima ssp. elongata (læst 8021 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Hindebægerordenen (Plumbaginales)
Familie: Hindebægerfamilien (Plumbaginaceae)

Kendetegn: Vej-Engelskgræs har et indtil 40 cm højt, glat eller næsten glat, bladløst skaft med en kurvagtig blomsterstand for enden. Ved grunden er en roset af indtil 12 cm lange linjeformede blade, 1,5-2 mm brede. Blomsterstanden er kugleformet og med støtteblade, hvor de ydre er spidse (ikke brodspidse) og af længde med de indre. Der er ca. 10-30 blomster i blomsterstanden. Disse er rosenrøde og velduftende; bægeret er overvejende håret langs strengene.

Variation: Blomsterskaftet er i reglen glat, men det kan godt være en smule håret som Stand-Engelskgræs (håret blomsterskaft).

Forveksling: I blomst kan Vej-Engelskgræs kun forveksles med Strand-Engelskgræs.

Den sikreste skillekarakter til Strand-Engelskgræs er støttebladene i blomsterstanden:

Strand-Engelskgræs har 1-1,5 mm brede rosetblade, ofte tydeligt håret blomsterskaft og støtteblade i blomsterstanden, hvor de ydre er kortere end de indre og kort brodspidsede (spidse og ikke brodspidsede hos Vej-Engelskgræs). Bægeret hos Strand-Engelskgræs er desuden tydeligt håret over det hele.

Vegetativt kan de to underarter af engelskgræs med lidt forsigtighed skelnes på bredden af rosetbladene.

Der kan være forvekslingsmuligheder med små individer af Strand Vejbred og Strand-Trehage, men i reglen kan man finde rester af sidste års blomsterstande, som afslører arten.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Strand-Engelskgræs

Biologi: Vej-Engelskgræs er en flerårig staude, der bestøves via insekter og hvor frøene spredes medvinden. Vej-Engelskgræs er ikke som Strand-Engelskgræs halofil (saltelskende).

Navnet Engelskgræs kommer formentlig af tidligere dialekter, hvor engelsk har betydningen fremmed. Et ældre dansk navn, som næsten er ude af sproget er Fåreleger (fårelilje) jfr. Skytte-Christiansen: Danmarks Vilde Planter.

Levested: Vej-Engelskgræs lever overvejende langs veje på indlandslokaliteter i Jylland.

Udbredelse: Vej-engelskgræs er ret almindelig på indlandslokaliteter i Jylland. Det er uklart, hvor udbredt den er på Øerne. Engelskgræs langs motorveje m.v. er sandsynligvis overvejende Strand-Engelskgræs, som tåler vejsalt bedre.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Vej-Engelskgræs.

Hvornår ses den? Vej-Engeskgræs blomstrer maj-september. Uden for blomstringstiden kan man i reglen finde rester af sidste års blomster.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 22-05-2007. Beskrivelsen er senest redigeret af Linda Kjær-Thomsen d. 28-07-2013.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9). Skytte-Christiansen: Danmarks Vilde Planter (om oprindelsen af navnet Engelskgræs).




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator