Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
6. december 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Elmebladet Brombær (Rubus ulmifolius)
Foto: Knud N. Flensted

Galleri:
Seneste billeder | blomstrende individer | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Elmebladet Brombær (Rubus ulmifolius)
Foto: Poul Evald Hansen


Foto/billede af Elmebladet Brombær (Rubus ulmifolius)
Foto: Poul Evald Hansen


Foto/billede af Elmebladet Brombær (Rubus ulmifolius)
Foto: Poul Evald Hansen



Elmebladet Brombær

Rubus ulmifolius (læst 3687 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Rosenordenen (Rosales)
Familie: Rosenfamilien (Rosaceae)

Kendetegn: Stænglerne på plantens 1. års- og 2. årsskud er tætfiltet af meget korte duskhår og stjernehår, som kun ses tydeligt i en kraftig lup. Skuddene har et tydeligt hvidligt vokslag.

Bladene er næsten læderagtige, og endebladet i det sammensatte blad på 1. årsskuddene er smalt ægformet, langstilket og med en lille påsat spids. Bladundersiden er kraftigt gråhvidt filtet.

1. årsskuddet bærer kraftige rette til svagt skrå torne og har stor set ikke andre hår end de meget korte filthår, som skal ses i kraftig lup.

Kronblade, støvdragere og grifler er rosarøde og frugtknuden er håret.

Variation: De røde farver bliver noget afblegede, når planten står i skygge.

Forveksling: Elmebladet brombær er en let kendelig brombær. De voksklædte skud er påfaldende og karakteristiske - i forbindelse med de kraftigt hvidgråt filtede bladundersider.

Armensk Brombær har også hvidgråt filtede bladundersider, men ingen voksbelægning på skuddene. Desuden har den bredere ægformet endeblad med længere tilspidsning.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Armensk Brombær, Trebladet Brombær, Opret Brombær, Håret Hasselbrombær, Rundbladet Brombær

Biologi: Den formerer sig apomiktisk, d.v.s. sætter frø uden befrugtning og reduktionsdeling, som andre brombærsmåarter.

Psudogami:

Den ukønnede, apomiktiske formering hos Brombær sker på en særlig måde:

En befrugtning er nødvendig for at stimulere ægcellen til videre deling. Men den befrugtede celle går til grunde, hvorefter en af søstercellerne begynder deling og udvikler sig til et spiringsdygtigt frø.

Vores Afdøde brombærspecialist Anfred Pedersen fortalte mig, at Rubus ulmifolius også er i stand til at formere sig kønnet, og at man derfor kunne forudse en række vanskeligt bestemmelige hybrider.

Levested: Den er ikke oprindelig i Danmark, men udplantet enkelte steder. Blandt andet er den udplantet i Vestskoven vest for København, og ser her ud til at have en ret effektiv spredning, både vegetativt med udløbere og med spiringsdygtige frø.

Udbredelse: Den findes næppe mere end en halv snes steder i Danmark. Men i Vestskoven vest for København er den plantet flere steder, og ser ud til at klare sig ret godt, og er i betydelig grad i stand til sprede sig.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Elmebladet Brombær.

Hvornår ses den? Den blomstrer ultimo juli-medio september og er mere sentblomstrende end de fleste andre brombærarter.

Status: Arten er relativt sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 07-08-2011. Beskrivelsen er senest redigeret af Anni Lene Nielsen d. 12-11-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Nordiske Brombær, Anfred Pedersen og Jens Christian Schou, AAU-Reports 1992, ISBN 87-87600-28-5.

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Den Ny Nordiske Flora har en hel del farveillustrationer af brombærsmåarter. Nordiske Brombær har detaljerede stregtegninger udført af Jens Christian Schou. Nordiske Brombær har på udgivelsestidspunktet i Danmark alle i landet forekommende anerkendte småarter af egentlige brombær og hasselbrombær med; den har klassiske bestemmelsesnøgler så vel som synoptiske nøgler. Nordiske Brombær er desværre udsolgt fra forlaget og svær at opdrive antikvarisk. Man kan evt. prøve hos The Library, Botanical Institute, University of Aarhus, Nordlandsvej 6, DK-8240 Risskov, Denmark.

Der findes en fortrinlig tysk side om brombærarter. Den har fine illustrationer og beskrivelser af karakterer for alle brombær i Nordtyskland. Men få undtagelser er de danske brombærbarter også kendt fra Nordtyskland. - Desværre er der ingen bestemmelsesnøgle knyttet til siden: - se linket HER





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator