Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
19. august 2018
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Begsort Torpedoløber (Calathus rotundicollis)
Foto: Bo Valeur

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Begsort Torpedoløber (Calathus rotundicollis)
Foto: Magnus Lauritsen


Foto/billede af Begsort Torpedoløber (Calathus rotundicollis)
Foto: Bo Valeur


Foto/billede af Begsort Torpedoløber (Calathus rotundicollis)
Foto: Bo Valeur



Begsort Torpedoløber

Calathus rotundicollis (læst 86 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Løbebiller (Carabidae)

Kendetegn: Længde: 8,5-10,5 mm. Benene og følehornene er rødbrune, sidstnævnte med lidt lysere rod. Kroppen er sort eller sortbrun.

Pronotum er tydeligt tilsmalnet bagud og har bredt afrundede baghjørner, bagtil smallere end dækvingerne over skuldrene. Dækvingerne er ret matte med fine striber, 3. stribemellemrum har 4-5 punkter.

Forveksling: Pronotumformen adskiller den fra andre klassiske skovbundsarter som f.eks. Skovkvikløber (Platynus assimilis).

Arter af slægten Agonum kan overfladisk ligne, men de har smallere pronotum, mørkere følehorn og for de fleste af arternes vedkommende også mørkere ben.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Skovkvikløber

Biologi: Arten er tilknyttet fugtig og skygget muldrig bund. Her lever den i mos og blade. Den yngler primært i august-september og den nye generation fremkommer i foråret. Føden består primært af insekter og andre invertebrater.

Levested: Løvskove, især bøgeskove. Sjældnere i nåleskove, parker og haver.

Udbredelse: Arten er fundet i alle landsdele og er almindelig.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Begsort Torpedoløber.

Hvornår ses den? Primært april-september.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mathias Holm d. 08-08-2018. Beskrivelsen er senest redigeret af Mathias Holm d. 08-08-2018.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Lindroth, 1985: The Carabidae (Coleoptera) of Fennoscandia and Denmark. - Fauna Entomologica Scandinavica, vol 15, part 2

Victor Hansen, 1968: Danmarks Fauna 76 - Biller XXIV. Sandspringere og løbebiller.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator