Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
18. oktober 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Hvid Dværgmåler (Eupithecia centaureata)
Foto: Ole Bidstrup

Galleri:
Seneste billeder | imago | larver | nymfe | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Hvid Dværgmåler (Eupithecia centaureata)
Foto: Kjeld Brem


Foto/billede af Hvid Dværgmåler (Eupithecia centaureata)
Foto: Anni Nielsen


Foto/billede af Hvid Dværgmåler (Eupithecia centaureata)
Foto: Jørgen Stefansen



Hvid Dværgmåler

Eupithecia centaureata (læst 2795 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Sommerfugle (Lepidoptera)
Familie: Målere (Geometridae)

Kendetegn: Vingefang 18-23 mm. Grundfarven hvid. På forvingen ses en gråsort bestøvning langs kanten og randen. Desuden en stor sort midtprik, uden for hvilken der er en stor gråsort plet ud til kanten. Sømfeltets inderste halvdel er gulgråt, den yderste blågråt, og adskilt af en hvid bølgelinie. Bagvingen med en lille sort midtprik og gråsorte linier ved randen og langs sømmen.

Som de fleste dværgmålere sidder den med udstrakte vinger; forvingens forkant i en ret vinkel mod kroppen.

Arten jages ret let op om dagen.

Larven kan variere en del: Lyst okkergrøn, helt hvid eller gul som bundfarven, med et mere eller mindre udfarvet rygmønster af rødlilla "M"-former, der bindes mere eller mindre sammen af dorsallinien. Mønsteret kan sjældnere være grønt. Hovedet er lyst orange.

Den yngre larve har blot en kraftig dorsallinie og nogle smalle kiler lateralt i mønsterfarven.

Variation: Larven varierer i de nævnte farver.

Forveksling: Imago: Næppe.

Larve: Delvis med Chloroclystis v-ata.

Biologi: Larven kan findes fra sidst i juni til starten af november på en lang række lave planter, bl.a. almindelig røllike, blåhat, gråbynke og markbynke, hjortetrøst, engbrandbægere, engelskgræs og gyldenris - m.fl.

Overvintringen sker som puppe.

Levested: Findes i hele landet på åbne ruderatområder, strandenge og i haver.

Udbredelse: Arten er udbredt og almindelig i hele landet, men den optræder normalt ikke i større antal.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Hvid Dværgmåler.

Hvornår ses den? Flyver i to generationer fra begyndelsen af maj til slutningen af september.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Anni & Peter Nielsen d. 02-09-2015. Beskrivelsen er senest redigeret af Kjeld Brem d. 03-03-2016.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Top-Jensen & Fibiger: Danmarks Sommerfugle. Østermarie, 2009.

Skou: Nordens Målere. Danmarks dyreliv, bind 2. København & Svendborg, 1984.

M.Chinery: Vesteuropas insekter. Gad, 1998.

Øvrige referencer:

- se linket HER





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator