Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
22. oktober 2018
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Snerre-Bladmåler (Cosmorhoe ocellata)
Foto: Andreas Boe

Galleri:
Seneste billeder | imago | larver | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Snerre-Bladmåler (Cosmorhoe ocellata)
Foto: Sofie Kjeldgaard


Foto/billede af Snerre-Bladmåler (Cosmorhoe ocellata)
Foto: Morten Kofoed-Hansen


Foto/billede af Snerre-Bladmåler (Cosmorhoe ocellata)
Foto: ODM



Snerre-Bladmåler

Cosmorhoe ocellata (læst 127 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Sommerfugle (Lepidoptera)
Familie: Målere (Geometridae)

Kendetegn: Snerre-bladmåler er en flot bladmåler med et kraftigt bånd på tværs af forvingerne.

Den kan kendes på det meget kraftige mørke bånd, og en stor mørk plamage ved roden. Det bedste kendetegne er pilpletten der sidder ud mod sømmen imellem vingeribberne.

Både båndet og plamagen er omkranset af en gylden kant.

Variation: Den voksne sommerfugl kan variere på det blålige skær imellem båndet og plamagen. Den kan også varierer på det blålige imellem båndet og sømmen.

Forveksling: Snerre-bladmåler kan forvekslet med Tofarvet bladmåler (Plemyria rubiginata), og Bakke-ladmåler (Xanthorhoe montanata).

Nogle udgaver af Tofarvet bladmåler ligner Snerre-måler. Den kan kendes fra snerremåler ved at have et knap så kraftigt bånd, og ved at have en hvid krop, hvor Snerre-bladmåler har to pletter på hvert led eller segment.

Bakke-bladmåler kan også ligne en del, men denne er større og mangler også pilpletten. Bakke-bladmåler har også knap så stor en plamage, samt et mindre bånd sammenlignet med vingens totale størrelse.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Bakke-Bladmåler

Biologi: Snerre-bladmåler kommer gerne til lys om natten på lokaliteter med snerre.

Larven lever på snerre.

Levested: Snerremåler er udbredt over hele landet, men en smule lokal.

Den er almindelig på lokaliteter med snerre, men bestanden bliver tynderer ved vestkysten.

Udbredelse: Snerre-bladmåler er udbredt fra de britiske øer, igennem det centrale europa, mellemøsten, Sortehavet, og endelig det centrale Asien.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Snerre-Bladmåler.

Hvornår ses den? Den voksne sommerfugl flyver i to generationer, som overlapper hinanden. Den flyver fra april til september, hvor den gerne kommer til lys om natten.

Larven er aktiv i perioderne april, juni-juli og igen i september-november.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Magnus Lauritsen d. 20-09-2018. Beskrivelsen er senest redigeret af Magnus Lauritsen d. 16-10-2018.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Danmarks Sommerfugle Bugbook 2009 af Morten Top-Jensen & Michael Fibiger.




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator