Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
25. februar 2020
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Baltisk Mosaikguldsmed (Aeshna serrata)
Foto: Frits Thomsen

Galleri:
Seneste billeder | imago | nymfe | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Baltisk Mosaikguldsmed (Aeshna serrata)
Foto: Peter Krogh


Foto/billede af Baltisk Mosaikguldsmed (Aeshna serrata)
Foto: Peter Krogh


Foto/billede af Baltisk Mosaikguldsmed (Aeshna serrata)
Foto: Mogens Lorentzen



Baltisk Mosaikguldsmed

Aeshna serrata (læst 2519 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Guldsmede (Odonata)
Familie: Mosaikguldsmede (Aeshnidae)

Kendetegn: Baltisk mosaikguldsmed er en stor kleppert med en kropslængde på ca.75-81 mm. Den virker generelt en anelse større og kraftigere end de øvrige mosaikguldsmede.

Den har det typiske mosaikmønster på bagkroppen, hannen med blå farver og mørke aftegninger, hunnerne er blegere i farverne. På siden af forkroppen har den to brede gule bånd, og som oftest er der kun antydning af en lys plet imellem disse. Den har gule forkanter på forvingerne, ligesom siv-mosaikguldsmed, og minder i det hele taget om en kraftig siv-mosaikguldsmed, med ekstra knald på farverne.

Forveksling: Baltisk mosaikguldsmed ligner til forveksling højmose-mosaikguldsmed og siv-mosaikguldsmed. Den kan være vanskelig at skelne fra disse to, især siv-mosaikguldsmed.

Baltisk mosaikguldsmed har en relativ lang smal stilk på det sorte anker (T) på oversiden af næsen. Ved både siv- og højmose-mosaikguldsmed er denne stilk tydeligt kortere og tykkere.

Derudover har hunnerne af baltisk mosaikguldsmed lyse fuldstændige skulderstriber ligesom hannen. Hunner af siv- og højmose-mosaikguldsmed har meget reducerede skulderstriber. Hunner af baltisk mosaikguldsmed har også en gul bagkant på øjet, hvilket ikke ses ved siv-mosaikguldsmed.

Hanner af baltisk mosaikguldsmed har meget kraftigt blå øjne og pletter på bagkroppen. De farvede pletter på bagkroppen er større end hvad der ses ved siv-mosaikguldsmed.

For at skelne baltisk mosaikguldsmed fra siv-mosaikguldsmed kan i øvrigt også bruges at baltisk mosaikguldsmed er helt mørk på bagsiden af hovedet/øjnene, hvor siv mosaikguldsmed har en gul plet.

For at skelne baltisk mosaikguldsmed fra højmose-mosaikguldsmed kan i øvrigt bruges at baltisk mosaikguldsmed er helt gul på forkanten af forvingen (ligesom siv-mosaikguldsmed), hvor højmose-mosaikguldsmed er brunlig.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Siv-Mosaikguldsmed, Højmose-Mosaikguldsmed

Biologi: Baltisk mosaikguldsmeds hanner patruljerer ivrigt deres territorier som de øvrige mosaikguldsmede. Hunnen lægger æg i plantematriale som tagrør og dunhammer.

Levested: Baltisk mosaikguldsmed findes, i dens europæiske udredelse, ofte i næringsrige vande hvor der er en dominans af tagrør og/eller dunhammer. I størstedelen af dens europæiske udbredelse yngler den i brakvand, bortset fra nogle svenske indlandsfund.

Udbredelse: I Danmark er arten kun kendt fra området omkring Vejlerne ved Limfjorden. Det var herfra arten blev fundet som ny for landet i 2006.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Baltisk Mosaikguldsmed.

Hvornår ses den? Baltisk mosaikguldsmed er på vingerne fra slutningen af juni til slutningen af september. Aktiviteten topper dog i juli.

Status: Arten er sjælden i Danmark [?]

Atlasprojekt: NYT Se arten på Guldsmedeatlas.dk




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Nicholas Bell d. 29-01-2015. Beskrivelsen er senest redigeret af Nicholas Bell d. 29-01-2015.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Dijkstra, K-D. 2006. Field Guide to the Dragonflies of Britain and Europe. British Wildlife Publishing

Peters, G. 1987. Die Edellibellen Europas: Aeshnidae. Die Neue Brehm-Bücherei (Band 585), A. Ziemsen Verlag, Wittenberg Lutherstadt.

Billquist, M., Smallshire D. and Swash A. 2012. Svenska Trollsländeguiden. Hirschfeld Media





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator