Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
19. december 2018
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Grå Snyltehat (Asterophora parasitica)
Foto: Birgit Knudsen

Galleri:
Seneste billeder | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Grå Snyltehat (Asterophora parasitica)
Foto: Bjørli Lehrmann


Foto/billede af Grå Snyltehat (Asterophora parasitica)
Foto: Poul Evald Hansen


Foto/billede af Grå Snyltehat (Asterophora parasitica)
Foto: Eva Olsen



Grå Snyltehat

Asterophora parasitica (læst 284 gange)

Klasse: Agaricomycetes (Agaricomycetes)
Orden: Agaricales (Agaricales)
Familie: Gråbladfamilien (Lyophyllaceae)

Kendetegn: Grå Snyltehat vokser på gamle skørhatte. Frugtlegemet er lille med silkeagtige fibre på den grålige hatoverflade og med tykke, ret spredtre lameller. Frugtlegemerne vokser i klynger på henrådnende skørhatte (og mælkehatte), især gruppen omkring Sværtende Skørhat-

Hatten er I begyndelsen rund til hvælvet, men flader snart ud og bliver 8-20 mm. Bred. Unge frugtlegemer har hvidlig til lysegrå hat, mørknende til gråbrun hen i udviklingen. Hatkanterne er i begyndelsen indrullede. Kødet er tyndt og hvidligt til brunligt og med en ubehagelig sydlig lugt. De tykke, spredte lameller, som ofte er dårligt udviklede, er ofte gaffelgrenede nær hatkanten og er tilhæftede til nedløbende og er dækket med fine korn.

Stokken er 10-30 x 1-3 mm og har tynde, hvide fibre på grålig baggrund på overfladen. Stokken bliver hul med alderen.

Sporefældningen er hvid. Sporerne er elliptiske, glatte og måler 5-6 x 3-4 my. Klamydosporer (ukønnede sporer) dannet på lamellerne er tenformede til ovale og tykvæggede og måler 12-17 x 9-12 my.

Forveksling: Slægten er karakteristisk ud fra udseende og økologi.

Brunpudret Snyltehat er udpræget brunpudret ved modenhed og har stjerneformede klamydosporer: - se linket HER

Biologi: Frugtlegemernes udviklingstid angives til at være omkring 3 uger.

Levested: Frugtlegemerne vokser i gruppe eller klynger på henrådnende mælkehatte og skørhatte, især skørhatte i Sværtende Skørhat-gruppen.

Udbredelse: Ret sjælden i Danmark, men sikkert ofte overset. Grå Snyltehat er kendt fra Europa og Nordamerika. Den er ikke ualmindelig i Syd- og Centraleuropa, men ret sjælden i Skandinavien, hvor den ikke overskrider Stilk-Egens nordgrænse.



Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Grå Snyltehat.

Hvornår ses den? Den kan findes sammen med værten, som hyppigt er Sværtende Skørhat, i august-oktober.

Status: Arten er sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 02-10-2018. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 02-10-2018.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Det er en god engelsksproget artikel på Wikipedia: - se linket HER

Svampeatlas: - se linket HER





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator