Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
30. marts 2020
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Ægte Rabarberhat (Chlorophyllum rhacodes)
Foto: Bent-Ole Ludvigsen

Galleri:
Seneste billeder | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Ægte Rabarberhat (Chlorophyllum rhacodes)
Foto: Morten Kofoed-Hansen


Foto/billede af Ægte Rabarberhat (Chlorophyllum rhacodes)
Foto: Gunnar Madsen


Foto/billede af Ægte Rabarberhat (Chlorophyllum rhacodes)
Foto: Conny Bruun





Figur 1.

Ægte Rabarberhat

Chlorophyllum rhacodes (læst 7739 gange)

Klasse: Agaricomycetes (Agaricomycetes)
Orden: Champignonordenen (Agaricales)
Familie: Champignonfamilien (Agaricaceae)

Kendetegn: Vigtige skillekarakterer:

Modsat Almindelig Rabarberhat er den ikke tydeligt radiærfibret og har også modsat denne tydelig farvekontrast mellem de gråbrune skæl og hattens langt lysere grundfarve.

Den blev tidligere kaldt Rabarber-Parasolhat, men bør nu kaldes Ægte Rabarberhat- da slægten (bl.a. kendetegnet ved det rødmende svampekød) er udskilt fra Parasolhat og Rabarberhat er blevet opdelt i 3 nye danske arter.

Hat 6-18 cm. i diameter, først hvælvet, siden udbredt. Med gråbrune til brune, ret regelmæssige og hævede skæl på en hvid-smudsighvid baggrund.

Modsat Almindelig Rabarberhat er den ikke tydeligt radiærfibret og har også modsat denne tydelig farvekontrast mellem de gråbrune skæl og hattens langt lysere grundfarve.

Svampekødet rødmer orange-vinrødt ved brud, især omkring hatmidte.

Stokken er 3-20 cm x 7-30 mm. og tydeligt kølleformet udvidet ( op til 5 cm.) forneden, hvid til flødefarvet.

Ringen er stor og tydeligt dobbeltlaget, undersiden har samme brunlige farve som hattens skæl.

Mikroskopiske karakterer: Sporerne er 9-12,5 x 5,5-8 my. Cheilocystiderne er 20-60 x 8-15 my, smalt kølleformede.

Forveksling: Chlorophyllum brunneum ("Giftig Rabarberhat") har store, uregelmæssige, flageagtige gråbrune skæl på hvid baggrund.

Almindelig Rabarberhat -Chlorophyllum olivieri - har tydeligt radiærfibret hat, regelmæssige, radiærtstillede skæl og næsten ingen farvekontrast på hatten.

Gran-Silkehat (Gran-Parasolhat) kan ligne en del, men er spinklere, har mere spidse skæl og er ikke rødmende.

Giftig Rabarberhat har ikke tydeligt dobbelt ring, hvad de andre arter li slægten har; desuden har den større og mere urgelmæssige, tiltrykte flageagtige skæl.

Stor Kæmpeparasolhat kendes især på den tydeligt bæltede stok og er ikke rødmende.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Almindelig Rabarberhat, Giftig Rabarberhat, Gran-Silkehat, Stor Kæmpeparasolhat

Biologi: Saprofyt, ikke-mykorrhizasvamp, som undertiden kan vokse i hekseringe.

Chlorophyllum rhacodes er en anvendelig spisesvamp efter stegning/kogning.

Levested: Hyppigst i nåleskov, men ses også i løvskov. Undertiden i gamle haver.

Udbredelse: Meget almindelig.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Ægte Rabarberhat.

Hvornår ses den? Juli-oktober.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 26-12-2009. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 29-09-2018.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Funga NOrdica, Henning Knudsen & Jan Vesterholt. ISBN: 978-87-983961-3-0. Nordsvamp 2008. Udgivet med støtte fra Aage V. Jensens Naturfond




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator