Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
29. februar 2020
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Sort Ådselgraver (Nicrophorus humator)
Foto: Ole Martin

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Sort Ådselgraver (Nicrophorus humator)
Foto: Tommy Kaae


Foto/billede af Sort Ådselgraver (Nicrophorus humator)
Foto: Ruth Ahlburg


Foto/billede af Sort Ådselgraver (Nicrophorus humator)
Foto: Karsten Thomsen



Sort Ådselgraver

Nicrophorus humator (læst 852 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Ådselbiller (Silphidae)

Kendetegn: Længde: 18-25 mm. Følehornene har en skarpt afsat og knopformet kølle bestående af 4 led, de 3 yderste led er rødgule, de øvrige er sorte, ligesom resten af dyret. Hovedet er indsnøret bag øjnene. Pronotum har fortil normalt 4 buleagtige forhøjninger, og pronotums midterste del er tydeligt og pludseligt ophøjet. Dækvingerne har ret kraftig og tæt punktur, med 2-3 svagt antydede og næppe ophøjede længdedribber, siderandene er for- og bagtil langt og mørkt behårede.

Forveksling: Kan forveksles med Ligrøver (Necrodes littoralis), som dog let adskilles ved ikke at have en tydeligt afsat og knopformet følehornskølle. I øvrigt har den et anderledes formet pronotum, der kun er svagt forhøjet mod midten og dækvingerne har kraftige og tydelige længderibber.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Ligrøver

Biologi: Lever af større ådsler samt insektlarver i disse.

Levested: Kan både findes i skov og i åbne naturtyper.

Udbredelse: Arten er fundet i alle landsdele og er almindelig

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Sort Ådselgraver.

Hvornår ses den? April-oktober

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mathias Holm d. 26-12-2017. Beskrivelsen er senest redigeret af Mathias Holm d. 26-12-2017.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Hansen, Victor, 1968. Danmarks Fauna 77 Biller XXV. Ådselbiller, stumpbiller mm. G. E. C. Gads forlag, København.

Den danske rødliste:

- se linket HER





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator