Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
17. september 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Guldugle (Tiliacea aurago)
Foto: Asbjørn Hillestoft

Galleri:
Seneste billeder | imago | larver | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Guldugle (Tiliacea aurago)
Foto: Asbjørn Hillestoft


Foto/billede af Guldugle (Tiliacea aurago)
Foto: Henrik Jermiin


Foto/billede af Guldugle (Tiliacea aurago)
Foto: Asbjørn Hillestoft



Guldugle

Tiliacea aurago (læst 1651 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Sommerfugle (Lepidoptera)
Familie: Ugler (Noctuidae)

Kendetegn: Vingefang 29-33 mm. Grundfarven er lysegul til orange - forvingens rod- og sømfelt gråligt rødbrune, mellemfeltet gult med rødbrunt bestøvede ring- og nyremærker. På mange eksemplarer ses en kraftig rødbrun bestøvning i mellemfeltet. Denne bestøvning kan være så kraftig, at mellemfeltet er ensfarvet rødbrunt. Et godt kendetegn er et lidt lysere felt nær forvingespidsen.

Bagvingen er blegt gul med et rødbrunt bånd langs sømmen. På en del eksemplarer breder den rødbrune farve sig over det meste af bagvingen.

Variation: Se ovenfor.

Forveksling: Muligvis de to nedenfor nævnte:

I felthåndbogen kan du læse mere om: Brombær-Guldugle, Toga-Septemberugle

Biologi: Larven er rødbrun med lyse pletter og striber, den lever på eg, bøg og navr. Larven lever som lille i knopperne, senere på blomsterne og til slut på bladene.

Overvintringen foregår som æg, og forpupningen finder sted i en kokon i jorden. Larven opholder sig i kokonen i ca. 7 uger, inden selve forpupningen sker.

Levested: I skove og krat, ved markhegn og i haver.

Udbredelse: Her i landet er arten udbredt og almindelig i det meste af landet, dog er der gjort forholdsvis få fund i den vestlige del af Jylland. Arten optræder ofte talrigt.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Guldugle.

Hvornår ses den? Flyvetiden er fra august til oktober.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Anni & Peter Nielsen d. 23-11-2014. Beskrivelsen er senest redigeret af Anni & Peter Nielsen d. 23-11-2014.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Peder Skou: Nordens Ugler, 1991.

Top-Jensen og Fibiger: Danmarks sommerfugle, Østermarie 2009.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator