Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
20. september 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Cassida vibex (Cassida vibex)
Foto: Finn Krone

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Cassida vibex (Cassida vibex)
Foto: Jesper Lund


Foto/billede af Cassida vibex (Cassida vibex)
Foto: Jeppe Lyngsø


Foto/billede af Cassida vibex (Cassida vibex)
Foto: Lars Thomas



Cassida vibex

Cassida vibex (læst 932 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Bladbiller (Chrysomelidae)

Kendetegn: Længde: 5-7,5 mm. Skjoldbillerne (Cassidinae) er kendetegnet ved den ret flade og ovale form samt ved at hovedet, når dyret betragtes oppefra, er gemt under pronotum og derfor ikke synligt. C. vibex er let kendelig ved det brede brune længdebånd langs dækvingesømmen.

Oversiden er grøn eller sjældnere bleggul. Følehornene er mørke yderst og bliver gradvist lysere mod roden. Benene er gule med overvejende sorte lår. Pronotum er ret tæt punkteret, ofte med to sorte pletter ved roden. Dækvingerne har, foruden længdebåndet langs sømmen, normalt en brun plet på hvert dækvinge nær midten. Punkturen danner antydede punktrækker.

Variation: Båndet langs sømmen kan sjældent være opløst i en række pletter

Forveksling: Arten er let kendelig med længdebåndet langs sømmen i kontrast til den ellers grønlige eller gullige krop, og bør derfor ikke kunne forveksles med andre danske skjoldbiller.

Biologi: Lever på tidsler og andre arter fra Kurvplantefamilien.

Levested: Flere forskellige lysåbne lokaliteter med forekomst af værtsplanterne, bl.a. i skovlysninger og på enge.

Udbredelse: Arten er kendt fra alle landsdele på nær Nord- og Nordvestjylland, Nordvestsjælland og Bornholm. Beskrives som værende relativt sjælden i Danmark, men de mange fund her på siden tyder på at den er under udbredelse.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Cassida vibex.

Hvornår ses den? Primært maj-september

Status: Arten findes hist og her i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mathias Holm d. 11-12-2017. Beskrivelsen er senest redigeret af Mathias Holm d. 24-12-2017.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Hansen, Victor, 1927. Danmarks Fauna 31 Biller VII. Bladbiller og Bønnebiller. G. E. C. Gads forlag, København.




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator