Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Århus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
24. juni 2017
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Stivhåret kransnål (Chara  hispida)
Foto: Poul Evald Hansen

Galleri:
Seneste billeder | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Stivhåret kransnål (Chara  hispida)
Foto: Poul Evald Hansen


Foto/billede af Stivhåret kransnål (Chara  hispida)
Foto: Mogens Holmen


Foto/billede af Stivhåret kransnål (Chara  hispida)
Foto: Mogens Holmen





Figur 1. Skala: hovedstænglen foroven er 2-3 mm. tyk. De hanlige organer ses som små røde kugler, de hunlige organer er lidt større og mere aflangt-ægformede, grønne og også med en mere eller mindre snoet struktur. Der ses flere røde hanner og en enkelt hun centralt i billedet.

 Stivhåret kransnål (Chara hispida) (læst 525 gange)

Klasse: Kransnålalger (Charophyceae)
Orden: Kransnålalger (Charales)
Familie: Kransnålalger (Characeae)

Kendetegn: En kraftig grågrøn-lysegrøn kransnål med i reglen meterlange skud (op til 2 meter) og primærstængel, som er mindst 2 mm. tyk.

Internodierne (mellem grenkransene) er op til 15 cm. lange.

Den er diplostik (med en række langsgående sideceller til de tornbærende celler i barken, altså 2 vekslende rækker celler). Barken er ofte snoet.

Barken er moderat aulakant, d.v.s. rækken med tornbærende celler er nedsænket i for hold til de ikke-tornbærende. På ældre dele af skudet, hvor tornene er mere elle mindre faldet af, kan barken dog være isostik, d.v.v. de 2 cellerækker i samme niveau.

Tornene er nåleformede, enkeltvise afvekslende med 2 eller grupper på 3-4 og 3-4 mm. lange.

Stipuloderne (tornformede celler lige under kransgrenene)er af længde, som hovedskudets diameter.

Dens skud overlever i reglen vinteren, og den skyder fra toppen forår-sommer. Den kan også have små encellede ynglegegemer (bulbiller) i rhizoider i sedimentet.

Som andre chara-arter er den ofte mere eller mindre kalkinkrusteret, og det kan være nødvendigt, at lægge den i syre for at få kalken væk, så man kan se artskaraktererne.

Den har den karakteristiske ramme lugt, som kendetegner arter i Chara-slægten.

Forveksling: Man registrerer i reglen ret let arten på den kraftige, meterlange vækst, den diplostikke bark, og de kraftigt tornede skud med lange torne.

En række almindelige arter er tydeligt spinklere (C. tomentosa,Tyk Kransnål, som er brungrøn). C. Baltica kan blive ret kraftig, men vokser i brakvand. - Andre sandsynlige forvekslingsmuligheder har stængel, som kun er ca. 1 mm. tyk.

Den kan ret let forveksles med Stor Kransnål - Chara subspinosa, men denne har stærkt aulakant bark, hvor de tornbærende celler er tydeligt smallere end de ikke tornbærende. ; og desuden sidder næsten alle tornene parvis sammen og peger modsat, hvor tallet varierer fra 1-4 i bundterne (og med en del enkelttorne) hos Stivhåret Kransnål.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Bugtet glanstråd

Biologi: Kransnålealgernes biolog og formering er ret indviklet, og skal ikke beskrives her, da den ikke har betydning for bestemmelsen af denne art.

I slægten Chara er den hunlige organer ofte grønne, kort flaskeformede og med snoet struktur. De hanlige organer fremtræder makroskopisk ofte som små rødlige kugler, noget mindre end de hunlige.

Stivhåret Kransnål er sambo, d.v.s., at dne enkelte plante har både hanlige og hunlige organer. Andre arter kan være tvebo med særskilte han- og hunplanter.

Den spredes fra sø til sø med stængelstykker, der kan hænge ved vandfugle m.v..

Levested: Moderat næringsrige, men renvandede, kalkprægede søer, som regel mindre søer.

Udbredelse: Den er formentlig ikke særligt almindelig, da det svinder i kalkprægede søer med god vandkvalitet. Der er flest fund på Sjælland, og den er også fundet i egnede søer i Øst- og Nordjylland og på Bornholm.

I Vestskoven vest for København har den vokset i en bestemt ret dyb sø i ca. 40 år. Den er dog også set som pioner i lavvandede, rene søer i skoven.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Stivhåret kransnål.

Hvornår ses den? Den kan findes året rundt. Men de friske skud, hvor artskaraktererne er godt udviklet, kan findes fra ultimo maj.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 27-05-2017. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 22-06-2017.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Danmarks Vandplanter, Jens Christian Schou, Bjarne Moeslund, Lars Båstrup-Spohr og Kaj Sand-Jensen. BFN´s forlag 2017. ISBN: 978-87-87746-17-5




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator