Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
18. februar 2020
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Stribet Redesvamp (Cyathus striatus)
Foto: Ebbe Kristensen

Galleri:
Seneste billeder | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Stribet Redesvamp (Cyathus striatus)
Foto: Lis Mejlby


Foto/billede af Stribet Redesvamp (Cyathus striatus)
Foto: Linda Kjær-Thomsen


Foto/billede af Stribet Redesvamp (Cyathus striatus)
Foto: Linda Kjær-Thomsen



Stribet Redesvamp

Cyathus striatus (læst 3999 gange)

Klasse: Agaricomycetes (Agaricomycetes)
Orden: Champignonordenen (Agaricales)
Familie: Champignonfamilien (Agaricaceae)

Kendetegn: Stribet redesvamp har et modent frugtlegeme der er åbent og redeformet, omkring 7-16 mm højt og ca. 6-11 mm bredt.

Ydersiden er håret til decideret skægget (tætsiddende hår), gulbrunlig over de gråbrune nuancer.

Indersiden er lodret stribet/furet, gråhvidt til gråbrunt, og ligesom delt fra ydersiden.

Variation: Det umodne eksemplar er rundcylindrisk og lukket af en hvidlig dækhinde med nogle brunlige hår i.

Forveksling: Stribet redesvamp kan forveksles med Klokke-redesvamp og Krukkesvamp.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Klokke-Redesvamp, Krukkesvamp

Biologi: Denne svamp bruger regndråber til at sprede sine 12-16 linseformede, omtrent 1,5-2,1 mm brede og lyst grålige peridioler.

Levested: Stribet redesvamp vokser på organisk materiale, men er især glad for løvtræs grene/kviste eller blade.

Gamle flisbunker i skov er et godt sted at lede.

Udbredelse: Stribet redesvamp ses hist og her i Danmark, men kan være svær at få øje på i løvet.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Stribet Redesvamp.

Hvornår ses den? Arten ses frisk fra juli til engang sidst i september. De døde frugtlegemer holder op mod et år, hvis sneglene har andre svampe at spise.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Michael Filtenborg d. 03-02-2007. Beskrivelsen er senest redigeret af Aksel Jørgensen d. 24-01-2019.
Se historik
.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator