Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
18. september 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Mandel-Skørhat (Russula integra)
Foto: Poul Evald Hansen

Galleri:
Seneste billeder | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Mandel-Skørhat (Russula integra)
Foto: Poul Evald Hansen


Foto/billede af Mandel-Skørhat (Russula integra)
Foto: Poul Evald Hansen


Foto/billede af Mandel-Skørhat (Russula integra)
Foto: Frank Desting





Figur 1. På dette ikke for gode billede kan man godt ane piggene på Mandel-Skørhats sporer.

Mandel-Skørhat

Russula integra (læst 155 gange)

Klasse: Agaricomycetes (Agaricomycetes)
Orden: Skørhatordenen (Russulales)
Familie: Skørhatfamilien (Russulaceae)

Kendetegn: Hatten er lidt klæbrig, vinrød med varierende brunlige indslag og i reglen nedtrykt i midten og indtil 15 cm. i diameter.

Lamellerne er middeltætte, først hvide, men snart gule af det orangegule sporestøv.

Stokken er helt hvid, 3-10 x 1,5-3 cm.

Den er lugtløs.

Smagen er yderst behagelig nøddeagtig. Frugtlegemerne har en behagelig fast konsistens.

Sporene har karakteristisk ca. 1,7 my lange pigge.

Den danner mykorrhizas med nåletræer, især Skov-Fyr.

Forveksling: Prægtig Skørhat har teglrød til orangerød hat, flødefarvet til gult sporestøv og ingen pigge på sporerne; desuden har stokken ofte varierende rødlige strejf. Prægtig Skørhat har ikke den nøddeagtige smag, men er i reglen lidt skarp.

Biologi: Mandel-Skørhat danner mykorrhiza med nåletræer, især Skov-Fyr.

Det er en glimrende spisesvamp, vel den bedste i skørhat-gruppen.

Levested: Nåleskov og under nåletræer, også enkeltstående nåletræer, især Skov-Fyr, f.eks. på kirkegårde.

Udbredelse: Den er endnu meget sjælden i Danmark, men formentlig under udbredelse. Den er langt mere almindelig i f.eks. svenske nåleskover, hvor nogle nok kender den fra.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Mandel-Skørhat.

Hvornår ses den? August-oktober.

Status: Arten er sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 20-08-2019. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 21-08-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Se Svampeatlas-opslaget: - se linket HER




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator