Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
20. september 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Rejnfanbladbille (Galeruca tanaceti)
Foto: Ole Martin

Galleri:
Seneste billeder | imago | larver | nymfe | æg | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Rejnfanbladbille (Galeruca tanaceti)
Foto: Mogens Skov Andersen


Foto/billede af Rejnfanbladbille (Galeruca tanaceti)
Foto: Ole Martin


Foto/billede af Rejnfanbladbille (Galeruca tanaceti)
Foto: Søren M. Rasmussen



Rejnfanbladbille

Galeruca tanaceti (læst 729 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Bladbiller (Chrysomelidae)

Kendetegn: Længde: 6-12 mm. En ret stor og helt sort bladbille der er kendetegnet ved oversidens kraftige og tætte punktur samt ved dækvingerne der er bredest bag midten og mangler ophøjede længderibber.

Følehornene er kraftige. Pronotum er over dobbelt så bredt som langt, langs sideranden med en fure der fortil er stærkt fordybet. Dækvingerne har ligeledes en dyb fure langs sideranden, denne fortsætter forbi skulderen og et stykke langs roden. Dækvingerne har højst svagt antydede længderibber.

Forveksling: Adskilles let fra slægtens øvrige arter ved at mangle tydeligt ophøjede længderibber på dækvingerne samt ved den dybe fure langs dækvingernes rod.

Biologi: Lever af bladene på blandt andet Almindelig røllike, Rejnfan og Engkarse. Det voksne dyr træffes ofte kravlende på jorden omkring værtsplanten. Hvis billen forstyrres er den i stand til at udskille en ildelugtende gul væske fra kroppen. Arten forpupper sig i jorden.

Levested: Primært overdrev.

Udbredelse: Arten er fundet i alle landsdele og er almindelig.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Rejnfanbladbille.

Hvornår ses den? Juni-oktober, især september-oktober.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mathias Holm d. 17-12-2017. Beskrivelsen er senest redigeret af Mathias Holm d. 17-12-2017.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Hansen, Victor, 1927. Danmarks Fauna 31 Biller VII. Bladbiller og Bønnebiller. G. E. C. Gads forlag, København.

thewcg.org.uk:

- se linket HER





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator