Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
17. november 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Tvefarvet Ametysthat (Laccaria bicolor)
Foto: Karenmarie Simonsen

Galleri:
Seneste billeder | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Tvefarvet Ametysthat (Laccaria bicolor)
Foto: Karenmarie Simonsen


Foto/billede af Tvefarvet Ametysthat (Laccaria bicolor)
Foto: Ole Bidstrup


Foto/billede af Tvefarvet Ametysthat (Laccaria bicolor)
Foto: Eva Olsen



Tvefarvet Ametysthat

Laccaria bicolor (læst 221 gange)

Klasse: Agaricomycetes (Agaricomycetes)
Orden: Champignonordenen (Agaricales)
Familie: Hydnangiaceae (Hydnangiaceae)

Kendetegn: Hatten er indtil 6 cm. bred, affladet eller lidt hvælvet, skællet ind mod midten og brunrosa til gulbrun.

Lamellerne er udrandede, ret fjerne og ret brede, først lyslilla, siden laksefarvet med lilla skær.

Stokken er grovfibret og af samme farve som hatten og med karakteristisk lyslilla filt især omkring basis, men undertiden også opadtil på stokken.

Variation: Den lyslilla filt ved stokbasis kan være mere eller mindre udpræget.

Forveksling: I karakteristisk form med lyslilla filt ved stokbasis er den karakteristisk.

Ellers ligner den Stor Ametysthat en hel del, men denne har ikke de lyslilla filt.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Stor Ametysthat, Rød Ametysthat, Violet Ametysthat

Biologi: En rovsvamp.

Tvefarvet Ametysthat har mykorrhiza med nåletræer og har en yderst interessant biologi. Dens hyfer kan danne fangløkker, hvor de fastholder rundorme, springhaler m.v., dræber dem og fordøjer dem. Herefter kan fosfor fra dyrene overføres til træerne via mykorrhizaen - og kan udgøre en væsentlig og afgørende andel af træernes fosforforsyning.

Efter nyere viden frarådes den som spisesvamp p.g.a. af forskellige mistænkelige indholdsstoffer, der ikke er ganske klarlagte.

Levested: Nåleskove, gerne på lidt næringsfattig bund.

Udbredelse: Hist og her til temmelig almindelig i det meste af landet; men udbredelsen er utilstrækkelig kendt, da den formentlig ofte forveksles med Stor Ametysthat og Rød Ametysthat.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Tvefarvet Ametysthat.

Hvornår ses den? Den er fremme august-november

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 20-09-2019. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 20-09-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Vesterholt, J. 2004: Danmarks Svampe. København, 472 s.




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator