Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
24. oktober 2017
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Liden Kantarel (Craterellus undulatus)
Foto: Jens Søgaard Hansen

Galleri:
Seneste billeder | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Liden Kantarel (Craterellus undulatus)
Foto: Jane Bøgelund


Foto/billede af Liden Kantarel (Craterellus undulatus)
Foto: Bent-Ole Ludvigsen


Foto/billede af Liden Kantarel (Craterellus undulatus)
Foto: Bent-Ole Ludvigsen





Figur 1.

 Liden Kantarel (Craterellus undulatus) (læst 336 gange)

Klasse: Agaricomycetes (Agaricomycetes)
Orden: Kantarelordenen (Cantharellales)
Familie: Kantarelfamilien (Cantharellaceae)

Kendetegn: Hatten er indtil 3 cm. bred og gråbrun med lysere rand, ofte kryset, ofte navleformet nedtrykt. Undersiden og stokken er glat, tydeligt lysere end hattens overside, grå til gråbrun.

Undersiden (hymeniet) er glat og uden markante rynker og årer, som Almindelig Kantarel og Tragtkantarel m.fl. har.

Den findes ofte i mere eller mindre sammenvoksede klynger.

Forveksling: Den kendes fra Trompetsvamp på den mindre størrelse og hatoversidens lysere kulør, og fra Alm. Kantarel, Tragtkantarel m.fl. på at hattens underside (hymeniet) er glat og uden årer og rynker.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Grå Kantarel, Almindelig Kantarel, Tragt-Kantarel, Trompetsvamp

Biologi: En mykorrhizasvamp, der vokser sammen med bøg.

Levested: I gammel bøgeskov, ofte på leret bund.

Udbredelse: På egnede voksesteder på Øerne og i Østjylland, men ret sjælden.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Liden Kantarel.

Hvornår ses den? Juli-oktober.

Status: Arten er sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 02-10-2017. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 08-10-2017.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Danmarks Svampe, Jan Vesterholt, Gyldendal 2004, ISBN 87-02-02911-1

De Danske Svampenavne. Jens H. Petersen & Jan Vesterholt 2003

Funga Nordica, Henning Knudsen & Jan Vesterholt et al, Nordsvamp - Copenhagen 2008, ISBN: 978-87-983961-3-0





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator