Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
12. november 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Munk (Sylvia atricapilla)
Foto: Linda Høgh Vendelbo

Galleri:
Seneste billeder | 1. kalenderår | adulte | juvenile | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Munk (Sylvia atricapilla)
Foto: Ebbe Kristensen


Foto/billede af Munk (Sylvia atricapilla)
Foto: Peter Nielsen


Foto/billede af Munk (Sylvia atricapilla)
Foto: Peter Nielsen



Munk

Sylvia atricapilla (læst 11700 gange)

Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Spurvefugle (Passeriformes)
Familie: Sangere (Sylviidae)

Kendetegn: Længde 13½-15 cm. En sanger med grålig overside og lyst olivengrå underside. Ret kraftig. Hannen har kulsort hætte, der når til øjets overkant, den mere gråbrune hun rustrød hætte. Ungfuglen ligner efter afflyvning hunnen. Efter fældning i efteråret kan kønnene adskilles. Den unge han har fået sort hætte med enkelte brune fjer i. Halen er ensfarvet grå. Næb og ben grå.

Lever skjult (men lettere at få at se end f.eks. havesanger) og opdages ofte på sangen.

Sangen er væsentlig at have styr på. Den ligner havesangerens (men havesangere før 1.5 er med allerstørste sandsynlighed atypisk syngende munke, jfr. følgende), men den er højere og ”luftigere”. Indleder med en hæs pludren og slutter med et klart, hektisk og fanfareagtigt udbrud – som ”stresset” solsortesang. Den mangler undertiden udbruddet – sangen er da en mere neutral ”Sylvia-plapren”, undertiden rør- og kærsangeragtig med imitationer. Kald et hårdt, smækkende ”tjack” (som sten, der slås sammen) og ved ophidselse iblandet nogle rå ”schræit”-lyde.

Forveksling: Havesanger. Sump- og Fyrremejse (som begge har større hætte, lys kind og sort hagesmæk).

I felthåndbogen kan du læse mere om: Havesanger

Biologi: Reden bygges lavt i tæt vegetation i en busk, eller i en kvasdynge dækket af planter. Undertiden overraskende let synligt. De 5 æg lægges sidst i maj/først i juni og udruges af både han og hun på 13-14 dage. Ungerne er flyvefærdige 10-13 dage gamle. Lægger af og til to hold æg.

Føde: Lever i yngletiden hovedsagelig af insekter (men drikker også nektar), mens føden resten af året for en stor dels vedkommende er plantemateriale, især frugter og bær.

Levested: Arten yngler over hele landet, og holder af sluttet løv- eller blandingsskov med en veludviklet underetage. Det er her, den bygger rede. Arten er særlig talrig i lysåben skov domineret af f.eks. eg, der tillader rig undervegetation. Den yngler gerne i sommerhusområder, parker og store, gamle haver. Den træffes til gengæld sjældnere i de lave krat- og buskbevoksninger, som havesangeren foretrækker. Arten er også sjælden i ren nåleskov.

Udbredelse: Et stigende antal munke overvintrer i Nordvesteuropa, og udviklingen af denne nye trækstrategi skyldes stærk selektion for en nordvestlig trækretning (til overvintring ved Nordsø-kysten, specielt i England) i centraleuropæiske bestande. Årsagen kan være en kombination af stor fleksibilitet og tilpasningsevne, de seneste års mange milde vintre og et forbedret fødeudbud som følge af vinterfodring i haver (: om sommeren opfører de sig som sangere, der flagrer rundt i trækronerne eller i buskadsernes bladhang og æder insekter og andre smådyr. Men om vinteren og foråret opfører de sig som drosler og lever af bær og smådyr på jorden).

Arten yngler meget almindeligt i de fleste skovtyper i hele DK, og modsat den nærtbeslægtede havesanger, også i mere lukket skov. Munken er gået markant frem i de senere år, således at der nu yngler 2-3 gange så mange munke som i begyndelsen af 1970’erne.

Bestanden er vurderet til 284.000 par (1997). I Sverige yngler mellem 400.000 og 1.000.000 par, i Norge fra 200.000 til 700.000 par mens Finland huser 40.000-80.000 par. I alle tre lande er fuglen almindeligst mod syd og sjælden i de nordlige egne. Yngler herudover i samtlige europæiske lande, i Nordafrika, på øer i Atlanten samt østpå gennem Lilleasien og Rusland til vestlige Sibirien.



Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Munk.

Hvornår ses den? Ankommer normalt til landet fra sidste halvdel af april, 2-3 uger før havesangeren, og de sidste fugle ses i oktober. Arten er mellemdistancefugl, men bestanden er delt i 2 populationer. Den østdanske trækker sydøst om Middelhavet til et vinterkvarter i tropisk Afrika. Den vestdanske trækker derimod syd-sydvest og overvintrer i landene omkring det vestlige Middelhav.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Anni & Peter Nielsen d. 08-05-2009. Beskrivelsen er senest redigeret af Anni & Peter Nielsen d. 08-05-2009.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Fuglenes Danmark, v/M.B.Grell, Gads forlag 1998.

Dansk Trækfugleatlas, Forlaget Rhodos og Zoologisk Museum 2007.

Fugle i felten, v/Mullarney m.fl., L&R forlag 2000.

Fuglene i Danmark v/Meltofte, Gyldendal 2002.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator