Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
23. oktober 2017
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Stemonitis sp. (Stemonitis sp.)
Foto: Nelly Hansen

Galleri:
Seneste billeder | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Stemonitis sp. (Stemonitis sp.)
Foto: Per Thomassen


Foto/billede af Stemonitis sp. (Stemonitis sp.)
Foto: Sven Aage Hansen


Foto/billede af Stemonitis sp. (Stemonitis sp.)
Foto: Sven Aage Hansen





Figur 1. Stemonitis (Støvkølle) sp. - Den er overgået til sporaniestadiet og er moden. Det indre af de karakteristiske strukturer for enden af den basale stilk er blevet omdannet til et pulver af sporer. Vestskoven, Albertslund ca. 2010.

 Stemonitis sp. (Stemonitis sp.) (læst 1004 gange)

Klasse: Slimsvampe (Myxogastrea)
Orden: Stemonitida (Stemonitida)
Familie: Stemonitidaceae (Stemonitidaceae)

Kendetegn: Slægtens danske navn er Støvkølle. En vanskelig slægt af svampedyr, hvor bestemmelse til art kræver mikroskopering af sporer: se forveksling.

Plasmodiestadiet, hvor der er tale om en kæmpecelle med mange cellekerner, er kortvarigt, og det er tæt på umuligt at bestemme bare til slægt, hvis man ikke råder over værktøjer til DNA-test.

Men når plasmodiestadiet overgår til sporangiestadiet, er der nogle slægtskarakteristiske strukturer, der fremtræder nærmest kamformede med grundfæstede stilke og for enden noget bredere, men stadig ret smalle.

Overgangen til sporangiestadiet ligner stenbiderrogn eller insektæg - se linket HER , men er sædvanligvis hvid eller lys med en rødlig eller brunlig tone - og har bortset fra farven en vis lighed med det tilsvarende stadium hos Kanel-Støvrør. Sammenlign: - se linket HER og - se linket HER .

Forveksling: Slægten er ret karakteristisk, men arterne er som nævnt svære.

I Danmark forekommer adskillige arter. Blandt de hyppigst registrerede er Stemonitis fusca - se linket HER og Stemonitis nigrescens, hvis adskillelse kræver mikroskopi.

Her er en nøgle til danske arter. Man er nødt til at have adgang til et mikroskop med mindst 800 x forstørrelse:

- se linket HER

I felthåndbogen kan du læse mere om: Brefeldia maxima

Biologi: Med den sædvanlige svampedyr-biologi, der involverere sporedannelse, spiring til plasmodier og kønsceller, hvor 2 af forskelligt køn skal finde hinanden : kønsceller-befrugtning-plasmodiestadium-sporangiestadium hvor sporangiernes indre omdannes til sporer - spiring af sporer til kønsceller - efter befrugtning udvikles plasmodier.

Levested: Typisk på dødt, gammelt træ i skove og parker m.v. Nogle arter vokser også på og i mos.

Udbredelse: Slægten er formentlig almindelig, men lidet iøjnefaldende og lidet registreret.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Stemonitis sp..

Hvornår ses den? Sædvanligvis august-oktober.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 12-08-2017. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 29-08-2017.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Generelt om svampedyrenes livscyklus: - se linket HER

Wikipedia opslag: - se linket HER

Danish Myxomycetes: - se linket HER





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator