Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
21. marts 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Stenus bimaculatus (Stenus bimaculatus)
Foto: Lars Thomas

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Stenus bimaculatus (Stenus bimaculatus)
Foto: Thomas Kehlet


Foto/billede af Stenus bimaculatus (Stenus bimaculatus)
Foto: Ole Martin


Foto/billede af Stenus bimaculatus (Stenus bimaculatus)
Foto: Ruth Ahlburg



Stenus bimaculatus

Stenus bimaculatus (læst 876 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Rovbiller (Staphylinidae)

Kendetegn: Længde: 6-7 mm. Benene er rødgule med sorte lår- og skinnebensspidser, ofte er også fødderne mørkere. 4. fodled er simpelt (ikke tvelappet) og ikke bredere end 3. led Følehornene er sorte eller brunlige. Kroppen er sort med en rødgul plet på hver dækvinge.

Forkroppen er kraftigt og tæt punkteret. Bagkroppens sider er smalt ophøjede og fremstår derfor tydeligt kantede. 1.-4. frie rygled har en længdekøl ved roden.

Forveksling: Der er flere arter der har en rødgul plet på hver dækvinge. Stenus biguttatus, S. comma og Dianous coerulescens adskilles let ved at have sorte ben, sidstnævnte yderligere ved blåligt metalskær.

De to tilbageværende forvekslingsmuligheder vil så være Stenus guttula og kiesenwetteri. S. kiesenwetteri adskilles let ved at bagkroppens sider, undtagen helt fortil, ikke er smalt ophøjede, og derfor ikke fremstår kantede. Desuden har den tydeligt tvelappede 4. fodled der er bredere end 3. led, større dækvingeplet der er placeret mere bagtil og tættere på dækvingernes siderand og blankere krop.

Stenus guttula er tydeligt slankere, har større dækvingepletter og mere kontrastrig farvetegning på benene. Desuden er den mindre (4-4,5 mm) og mangler længdekøle på bagkropsleddene.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Stenus guttula

Biologi: Arten kan ofte ses løbe rundt i solskin. I vinterhalvåret findes den typisk i opskyl, mos, løv, græstuer mm.

Levested: Fugtige lokaliteter som sø- og åbredder, enge, moser, fugtige skrænter mm.

Udbredelse: Arten er fundet i alle landsdele og er almindelig.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Stenus bimaculatus.

Hvornår ses den? Den kan findes det meste af året, men er fåtallig i sommermånederne

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mathias Holm d. 24-01-2018. Beskrivelsen er senest redigeret af Mathias Holm d. 24-01-2018.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Hansen, Victor, 1951: Danmarks Fauna 58, Rovbiller 1. del.




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator