Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Yvonne Engmann
    Foto: Yvonne Engmann
  • Fotograf: Jørgen Christiansen
    Foto: Jørgen Christiansen
  • Fotograf: Kim Woelders
    Foto: Kim Woelders

Atlas

: Glat Brudurt overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Planten er gulgrøn og med indtil 25 cm. lange stængler, der udbreder sig fladt til jordoverfalden ud fra den fælles rod.

Bladene er små og ovale og sidder spredt på grenene koncentreret ud mod deres spidser. Egentlige er de modsatte, men kun det ene af et bladpar udvikles ordenligt.

Blomsterne er små, 5-tallige og med noget reduceret bæger og sidder i tætte nøgler i bladhjørnerne; hele skuddet kommer til at ligne et bladbærende aks.

Glat Brudurt
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Yvonne Engmann

Forveksling

: Brudurt har et meget karakteristisk udseende med sin gulgrønne kulør og de tætte små blomsternøgler og små blade og de stærkt forgrenede stængler, der vokser tæt henad jordoverfladen. Den bør ikke kunne forveksles med andre danske planter.

Der kan være en overfladisk lighed med Liggende Vej-Pileurt (Polygonum aviculare ssp. microspermum), men denne har ikke den gulgrønne kulør og ikke de knudede blomsternøgler.

Udbredelse

: Brudurt forekommer hist og her til temmelig sjældent i det meste af landet. Den er ikke særligt almindelig, men overses let, hyppigheden kan være undervurderet.

Rødlistestatus: LC - ikke truet.

Glat Brudurt - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer juni-juli, men er let at kende uden for blomstringstiden på vækstform og kulør.

Tidsmæssig fordeling

af Glat Brudurt baseret på Naturbasens observationer:
Glat Brudurt - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Glat Brudurt - månedlig fordeling

Biologi

: Brudurt kan være 1-, 2- eller flerårig. Blomsterne bestøves af insekter eller ved selvbestøvning. Frugten er en nød, som ved modenhed falder af omgivet af det vedvarende bæger.

Brudurt er en gammel lægeplante. Anvendelsen mod brok skyldes givetvis "signaturlæren", hvor man mente af Vorherre havde givet et vink om plantens anvendelse ved dens udseende. Planten fremstår nemlig med masser af små knuder (blomsternøglerne). Navnet udtales derfor uden stød i første stavelse, som i benbrud.

Brudurt har en reel medicinsk virkning, idet den er meget stærkt vanddrivende på grund af indhold af forskellige stoffer: saponin, herniarin - og har i ældre tid været kaldt "pisseurt".

Etymologi:

Slægtsnavnet Herniaria kommer af græsk-latin: hernia: brok og sigter til plantens medicinske anvendelse. Glabra betyder glat og hentyder til det glatte bæger (modsat eksotiske arter af slægten).

Brudurt er det samme som "brokurt" og det danske navn sigter også til den tidligere medicinske anvendelse.

Levested

: Åben og tør, sandet grusbund eller sandbund: vejkanter, grusgrave, baneterræn, heder o.s.v. Den kan optræde som ukrudt på sandede brakmarker.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)





Skytte-Christiansen: Danmarks Vilde Planter, Branner og Korch 1958 ff.

De senest indberettede arter i Naturbasen: