Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
19. september 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Femhannet Hønsetarm (Cerastium semidecandrum)
Foto: Troels Kornfelt

Galleri:
Seneste billeder | aftagende blomstring | blomstrende individer | med frø/frugt | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Femhannet Hønsetarm (Cerastium semidecandrum)
Foto: Kirsten Rasmussen


Foto/billede af Femhannet Hønsetarm (Cerastium semidecandrum)
Foto: Kirsten Rasmussen


Foto/billede af Femhannet Hønsetarm (Cerastium semidecandrum)
Foto: Linda Kjær-Thomsen



Femhannet Hønsetarm

Cerastium semidecandrum (læst 521 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Nellikeordenen (Caryophyllales)
Familie: Nellikefamilien (Caryophyllaceae)

Kendetegn: Det er en lille vinterannuel (spirer om efteråret) plante, der i reglen har en roset af overvintrende grundblade og er klæbrigt håret. Stænglen er del fra grunden og indtil 15 cm. høj.

Blomsterstandens støtteblade og højblade er grønne med en bred, bleghvid hindekant.

Kronbladene er små og kortere end bægret.

Der er næsten altid 5 støvdragere i blomsten.

Frugtstilkene er nedadbøjede ved modning.

Forveksling: Den kan i felten være svær at adskille fra andre små arter i slægten og andre små enårige nelliker-

Den skal kendes på de små kronblade kortere end bægret, på at kronbladene er glatte ved basis og bægerbladene med hår, der ikke rager ud over bægerbladenes spids.

Den kendes fra den ret sjældne 4-hannet hønsetarm på næsten altid at have 5-tallige blomster med 5 støvdragere, kapsel med 10 tænder (8 hos 4-hannet Hønsetarm) og støttebladene med tydelig bleg hindekant, som 4-hannet Hønsetarm ikke har.

Almindelig og Klæbrig Hønsetarm har kronblade af længde med bægret.

Den kan være svær at adskille fra Klæbrig HØnsetarm, som også er enårig, men udpræget gulgrøn og med oprette frugtstike.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Almindelig Hønsetarm, Opret Hønsetarm

Biologi: En enårig plante med insektbestøvning af blomsterne.

Etymologi:

Semidecandrum af latin semi=halv og græsk deka=10 og græsk aner=mand - hvilket bliver til "femhannet". Cerastium af græsk keras="horn" sigtene til valseformede frøkapsler, der hos nogle arter i slægten er krumme som kohorn. Hønsetarm fordi der ofter hænger et lille stykke eller en lille "tarm" af ledningsstrenge og styrkevæv ved, når man trækker stænglen fra hinanden.

Levested: Klitter, sandmarker, tørre overdrev, vejkanter, blottet mineraljord.

Udbredelse: Almindelig til meget almindelig på egnede voksesteder i hele landet.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Femhannet Hønsetarm.

Hvornår ses den? Den blomstrer april-maj og visner ret hurtigt væk efter blomstringen, men spirer frem og danner små rosetter om efteråret med henblik på næste års blomstring.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 28-04-2019. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 01-05-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator