Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
17. november 2017
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Musegrå smælder (Agrypnus murinus)
Foto: Arne Herløv Petersen

Galleri:
Seneste billeder | imago | larver | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Musegrå smælder (Agrypnus murinus)
Foto: Thomas Kehlet


Foto/billede af Musegrå smælder (Agrypnus murinus)
Foto: Brian Thomsen


Foto/billede af Musegrå smælder (Agrypnus murinus)
Foto: Christian Sørensen



 Musegrå smælder (Agrypnus murinus) (læst 324 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Smældere (Elateridae)

Kendetegn: 12-17 mm. En stor og ret bred smælder. Oversiden er sort eller sortbrun og er pletvist beklædt med smalle grå og brune skæl. Følehornene er ret korte og brungule med sort rodled. Benene er sorte. Pronotum er lidt bredere end langt og er tæt punkteret. Lidt bag midten er der på hver side en knude. Der er en indbugtning foran de tydeligt udstående pronotumbaghjørner. Dækvingernes punkstriber er fine.

Forveksling: Arten er ret karakteristisk med den skiftevist brune og grå overside. Måske kan Prosternon tessellatum ligne ved første øjekast, men den har en anderledes kropsform og har en ensfarvet guldgul og hvirvlet behåring på oversiden.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Silkeglinsende jordsmælder

Biologi: Larven udvikles i jorden, hvor den lever af planterødder, men kan også leve af rov. Foretrækker åben, og især tør, jordbund.

Levested: Overdrev, klitter, tørre skovlysninger og lignende.

Udbredelse: Arten er fundet i alle landsdele og er almindelig.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Musegrå smælder.

Hvornår ses den? En af de tidlige forårsarter der ses allerede fra april og indtil august. Mest almindelig maj-juni.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mathias Holm d. 19-10-2017. Beskrivelsen er senest redigeret af Mathias Holm d. 21-10-2017.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Hansen, Victor, 1966. Danmarks Fauna 74 Biller XXIII. Smældere og pragtbiller. G. E. C. Gads forlag, København.

inaturalist.org: - se linket HER





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator