Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
28. maj 2018
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Lille Kardinalbille (Schizotus pectinicornis)
Foto: Ole Martin

Galleri:
Seneste billeder | imago | larver | puppe | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Lille Kardinalbille (Schizotus pectinicornis)
Foto: Caroline Kjær


Foto/billede af Lille Kardinalbille (Schizotus pectinicornis)
Foto: Søe Pedersen


Foto/billede af Lille Kardinalbille (Schizotus pectinicornis)
Foto: Lars Emil S. Feldager



Lille Kardinalbille

Schizotus pectinicornis (læst 1593 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Kardinalbiller (Pyrochroidae)

Kendetegn: Længde: 8-9 mm. Den mindste af vores kardinalbiller. Dækvingerne er røde med længdefurer og mellem disse antydede længderibber. Pronotum er rødt med en sort plet centralt. Hoved og scutellum er sorte. Hovedet er bagtil stærkt indsnøret. Benene og følehornene er sorte. Følehornene er hos begge køn kamdannede, hos hunnen er kamdannelserne korte, men hos hannen er de meget lange, og væsentligt længere end hos hannerne af vores andre kardinalbiller.

Larverne kendes fra hinanden på halespidserne:

lange lige spidser: sorthovedet

korte lige spidser: rødhovedet

lange indbuede spidser: lille

- se linket HER

Forveksling: Den mest oplagte forvekslingsmulighed er Sorthovedet kardinalbille (Pyrochroa coccinea) fra hvilken den dog let adskilles ved at have en sort plet centralt på pronotum og længdefurer på dækvingerne.

Rødhovedet kardinalbille (Pyrochroa serraticornis) adskilles let ved helt rødt hoved og scutellum.

Endelig er der en træbuk, Rød skivebuk (Pyrrhidium sanguineum), der ved første øjekast kan ligne i farvetegning, men den har en meget anderledes kropsbygning, bl.a. længere følehorn uden kamdannelser, kraftigere ben, et ikke indsnøret halsparti mm.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Sorthovedet Kardinalbille, Rødhovedet Kardinalbille

Biologi: Larven lever primært af det døde vækstlag under bark på døde løvtræer, men lever også af rov. Larvetiden er ca. 2 år. Efter overvintring forpupper larverne sig og klækker i maj. De voksne dyr er nektarsøgende og træffes bl.a. på hvidtjørn og skærmplanter.

Levested: Løvskove med dødt ved. Larven er bl.a. fundet i birk, eg og rød-el, ofte på fugtig bund.

Udbredelse: Arten er ikke fundet på Fyn, Falster, Møn samt Bornholm. I udbredelsesområdet findes den hist og her i områder med løvskov.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Lille Kardinalbille.

Hvornår ses den? De voksne dyr ses maj-juni, flest i slutningen af maj.

Status: Arten findes hist og her i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mathias Holm d. 08-06-2017. Beskrivelsen er senest redigeret af Linda Kjær-Thomsen d. 15-03-2018.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Victor Hansen, 1945: Danmarks Fauna 50 - Biller XII. Heteromerer

Den danske rødliste: - se linket HER





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator