Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
16. oktober 2018
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Fireplettet Barkløber (Dromius quadrimaculatus)
Foto: Ole Martin

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Fireplettet Barkløber (Dromius quadrimaculatus)
Foto: Morten Kofoed-Hansen


Foto/billede af Fireplettet Barkløber (Dromius quadrimaculatus)
Foto: Finn Krone


Foto/billede af Fireplettet Barkløber (Dromius quadrimaculatus)
Foto: Anders Østerby



Fireplettet Barkløber

Dromius quadrimaculatus (læst 815 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Løbebiller (Carabidae)

Kendetegn: Længde: 5,4-6 mm. Benene og følehornene er gule. Hovedet er sort eller sortbrunt, panden har et tydeligt rynket midtparti. Pronotum er brunrødt og ofte mørkere på midten. Dækvingerne er sorte, hver med 2 gule pletter, en aflangt oval plet lidt foran midten, som ikke når ud til sideranden, og en spidsplet.

Forveksling: Kan forveksles med Lysplettet barkløber (Calodromius spilotus), som dog let adskilles ved at dækvingernes forreste plet er tydeligt kantet, næsten firkantet, ved at den bagerste plet er lille og placeret ved sømmen, ved at pronotums baghjørner er udstående og ved at panden ikke er rynket på midten.

Den sjældne Risgærdebarkløber (Philorhizus quadrisignatus) kan også forveksles, men den adskiller sig ved at hovedet er pludselig tilsmalnet lige bag øjnene, ved at dækvingernes forreste plet når ud til sideranden og er anderledes formet og ved at panden ikke er rynket.

Desuden er både Lysplettet barkløber og Risgærdebarkløber mindre idet de maksimalt bliver 4,5 mm.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Lysplettet Barkløber

Biologi: Lever primært på løvtræer, sjældnere på nåletræer. Den lever på døde grene og under bark og kommer om natten frem for at jage små leddyr som andre biller, springhaler, mider mm. Overvintringen sker under barken.

Levested: Skove, primært løvskove eller uden for skov på mindre grupper af træer.

Udbredelse: Arten er fundet i alle landsdele og er almindelig.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Fireplettet Barkløber.

Hvornår ses den? Da den overvintrer som voksen kan den findes året rundt. Billen er aktiv fra foråret til efteråret.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mathias Holm d. 30-12-2017. Beskrivelsen er senest redigeret af Mathias Holm d. 30-12-2017.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Viktor Hansen, 1968: Danmarks Fauna 76 - Biller XXIV. Sandspringere og løbebiller.

Lindroth, 1985: The Carabidae (Coleoptera) of Fennoscandia and Denmark. - Fauna Entomologica Scandinavica, vol 15, part 2

Den danske rødliste:

- se linket HER





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator