Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
19. november 2017
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Lille humlebille (Trichius rosaceus)
Foto: Inge Linden

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Lille humlebille (Trichius rosaceus)
Foto: Thomas Holm


Foto/billede af Lille humlebille (Trichius rosaceus)
Foto: Inge Linden


Foto/billede af Lille humlebille (Trichius rosaceus)
Foto: Inge Linden



 Lille humlebille (Trichius rosaceus) (læst 6643 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Torbister (Scarabaeidae)

Kendetegn: Længde 9-12 mm. Imago er kraftigt behåret, bortset fra dækvingerne, som har en karakteristisk gul-sort farvetegning.

Variation: Den gule farvetegning kan variere noget.

Forveksling: Den kan især forveksles med den her i landet yderst sjældne Stor humlebille (Trichius fasciatus), som dog gennemsnitligt er noget større, og hvis dækvinger ved roden omkring scutellum normalt er sorte, mens de på dette sted er gule hos Lille humlebille. Desuden har Stor humlebille en tand på ydersiden af mellemskinnebenet, som Lille humlebille mangler.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Stor humlebille

Biologi: Imago er især aktiv fra juni til august, hvor den ofte søger til blomster. Larven er normalt 2-3 år om sin udvikling, der foregår i soleksponeret, trøsket træ. Den synes dog ikke særlig kræsen, hvad træets kvalitet angår, og er bl.a. fundet i gamle togsveller.

Levested: Den er især fundet på varmeprægede, lysåbne lokaliteter, som haver og ruderater.

Udbredelse: Den er relativt nyindvandret her i landet, idet jævnlige fund er gjort siden 1998, og arten er efterhånden kendt fra en række lokaliteter i de sydøstlige landsdele. I landene syd for os ekspanderede den gradvis nordpå i de forudgående årtier, og den er nu på sin nordgrænse hos os og synes fortsat at ekspandere, vel nok primært p.g.a. det mildere klima.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Lille humlebille.

Hvornår ses den? Den ses især i juni-august, hvor imago er aktiv.

Status: Arten er relativt sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Søren Tolsgaard d. 01-02-2007. Beskrivelsen er senest redigeret af Anni Lene Nielsen d. 17-04-2011.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Martin, O., og Pedersen, J., 2002: Fund af humlebillerne Trichius zonatus Germar og Trichius fasciatus (Linnaeus) i Danmark. Ent. Meddr. 70: 41-46.

Jørum, P., 2005: Torbister. Den Danske Rødliste. - se linket HER





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator