Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
23. juli 2018
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Smal Sivløber (Paradromius linearis)
Foto: Brian Willum Petersen

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Smal Sivløber (Paradromius linearis)
Foto: Peter Krogh


Foto/billede af Smal Sivløber (Paradromius linearis)
Foto: Ruth Ahlburg


Foto/billede af Smal Sivløber (Paradromius linearis)
Foto: Linda Kjær-Thomsen



Smal Sivløber

Paradromius linearis (læst 689 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Løbebiller (Carabidae)

Kendetegn: Længde: 4,3-5,2 mm. Benene og følehornene er gullige. Hovedet og pronotum er rødlige, dækvingerne er gullige, ofte med mørkere søm og bagparti. Kroppen er smal og langstrakt. Hovedet er ca. så bredt som langt og panden er fortil længderynket. Pronotum er lige så bredt som hovedet, ca. så langt som bredt og tilsmalnet bagud. Dækvingerne er smalle med tydelig punktur i dækvingernes striber.

Forveksling: Kan forveksles med Langhovedet sivløber (Paradromius longiceps). Den adskilles ved at hovedet er tydeligt smallere og længere (længere end bredt), ved at dækvingestribernes punktur er meget svag eller manglende og ved at følehornene og benene er længere. Desuden måler den 5,5-6,5 mm og er dermed større.

Klitsmalløber (Demetrias monostigma) kan overfladisk ligne, men adskilles let ved det sorte hoved, den mere gule krop samt ved at føddernes 4. fodled er tydeligt tvelappet.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Langhovedet Sivløber, Klitsmalløber

Biologi: Især tilknyttet sandet bund, hvor den ofte kan ketsjes i vegetationen. Yngler formentlig i sensommeren og efteråret. Overvintrer som voksen.

Levested: Klitter, strande og overdrev. Kan også findes på dyrkede marker.

Udbredelse: Arten er fundet i alle landsdele og er almindelig.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Smal Sivløber.

Hvornår ses den? Da den overvintrer som voksen kan den findes året rundt.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mathias Holm d. 30-12-2017. Beskrivelsen er senest redigeret af Mathias Holm d. 30-12-2017.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Viktor Hansen, 1968: Danmarks Fauna 76 - Biller XXIV. Sandspringere og løbebiller.

Lindroth, 1985: The Carabidae (Coleoptera) of Fennoscandia and Denmark. - Fauna Entomologica Scandinavica, vol 15, part 2

Den danske rødliste:

- se linket HER





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator