Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
17. februar 2020
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Skægmejse (Panurus biarmicus)
Foto: jens veilgaard vendelbo

Galleri:
Seneste billeder | 1K | adulte | immature | juvenile | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Skægmejse (Panurus biarmicus)
Foto: jens veilgaard vendelbo


Foto/billede af Skægmejse (Panurus biarmicus)
Foto: Jørgen Erik Nissen


Foto/billede af Skægmejse (Panurus biarmicus)
Foto: Jørgen Erik Nissen



Skægmejse

Panurus biarmicus (læst 5156 gange)

Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Spurvefugle (Passeriformes)
Familie: Skægmejser (Panuridae)

Kendetegn: Længde: ca. 14-15 cm, heraf hale: 7 cm. En lille mejselignende fugl med lang hale og gyldenbrune farver, der lever i rørskoven. Den hører til papegøjemejserne (Timaliidae), der på trods af de ydre ligheder med mejserne (Paridae), er tættere beslægtet med lærker og er den eneste europæiske slægtning.

Den adulte han har det karakteristiske lyse blågrå hoved med sorte moustacher, der er brede foroven og smallere nedefter. Hannen besidder desuden gule øjne og mørkegult næb. Struben er hvid og fuglen har gyldenbrune flanker. Underdækhalefjer samt ben og fødder er sorte.

Den adulte hun er som hannen, dog uden det karakteristiske lyse blågrå hoved og sorte moustacher. Hunnen besidder derimod et beige brunt hoved med grå kind og gråhvid strube. Underdækhalefjerene er beige.

Den juvenile skægmejse ligner den adulte hun med sort ryg, tøjlestribe og halefelter. Dragtens farver er mere mættet. Gældende for den juvenile han er, at den besidder et gult næb mens den juvenile hun besidder et væsentlig mørkere næb.

Flugten inkluderer uregelmæssige buer med svirrende vingeslag lavt over rørskoven, inden skægmejsen dykker ned i selvsamme rørskov hvor den klamrer sig til tagrør. Ses ofte i små flokke lavt over rørskoven.

Stemmen består af et hæst og metallisk flugtkald: psching, der høres fra flokkene i rørskoven. Kaldet afslører oftest den skjulte skægmejse.

Variation: Der findes variation iblandt de forskellige populationer af skægmejser grundet en ekstrem stor spredning af de geografiske levesteder (fra Asien til Europa).

Forveksling: Ingen forveksling herhjemme, især hannen er umiskendelig. Den sammenlignes ofte med mejser pga. ydre ligheder med denne gruppe, men en mejselignende fugl i rørskoven er højst sandsynligt en Skægmejse.

Biologi: Arten har en fødebiologi, der afhænger af årstiden. Den er om vinteren planteæder, der lever af frø fra tagrør pga. manglende insekter. Om foråret bliver den kødædende og lever af insekter og andre mindre hvirvelløse dyr. Kråsens (fuglens muskelmave) størrelse og struktur ændrer sig for at tilpasse sig den forskellige type føde. Eksempelvis bliver den kraftigere og større ved tilpasning til de hårde tagrørs frø.

Skægmejsen bygger rede lavt i tagrørene og ungfugl finder sammen det første efterår, ofte i livslange pardannelser. Det er almindeligt at arten kan opfostre 3-4 kuld årligt, startende fra april med hovedsæson i maj. Der lægges i 4-6 æg i april og rugetiden er på 10-13 dage. Begge fugle hjælper til med rugning. Klækningen kan foregå asynkront og efter klækningen er redetiden på 11-13 dage. Føringstiden er 1-2 uger: dog bliver fuglene hos forældrenefuglene i længere tid.

Den ældste ringmærkede skægmejse blev 6 år, men den gennemsnitlige levetid er væsentlig kortere (i Østrig estimeret til 4 år).

Levested: Den yngler kolonivis i store rørskove ved søer, fjorde og lavlandssumpe.

Udbredelse: Yngler spredt i Europa og Asien, stærkt tilknyttet rørskoven. Indvandrede til Danmark i 1960erne og etablerede sig efter en række milde vintre. I Danmark yngler den spredt over hele landets rørskove.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Skægmejse.

Hvornår ses den? Skægmejsen er udpræget standfugl og en lokalt almindelig ynglefugl i Danmark, der kan ses hele året. Skægmejser dør i store tal under hårde og kolde vintre grundet en utilstrækkelig fjerdragt. Under fødemangel og kolde vintre kan populationer masseudvandre fra et område. Generelt er det ungfuglene der er mest strejflystne.

Status: Arten findes hist og her i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Morten Swayne Storgaard d. 28-09-2015. Beskrivelsen er senest redigeret af Bent Odgaard d. 09-11-2018.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Gejl, L. (2013): Fugle felthåndbogen. Gyldendal 2. udgave.

Svensson, L., Mullarney, K. & Zetterström, D. (2012): Fugle i felten. Lindhardt og Ringhof. 5. udgave

Jensen, B.J. (2015): Skægmejse. Fuglehåndbogen på nettet. vs. 1.2:13.08.15.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator