Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
20. februar 2018
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Gul Vedborer (Trypodendron domesticum)
Foto: Ole Martin

Galleri:
Seneste billeder | imago | larver | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Gul Vedborer (Trypodendron domesticum)
Foto: Ole Martin


Foto/billede af Gul Vedborer (Trypodendron domesticum)
Foto: Mogens Skov Andersen


Foto/billede af Gul Vedborer (Trypodendron domesticum)
Foto: Jesper Reibel



Gul Vedborer

Trypodendron domesticum (læst 78 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Snudebiller (Curculionidae)

Kendetegn: Længde: 3,2-3,8 mm. Benene er brunsorte med lysere fødder, følehornene er rødgule. Hovedet og pronotum er sorte, dækvingerne er strågule med mørkere søm og sidekant.

Kroppen er cylindrisk. Følehornssvøben er 4-leddet, køllen er stor og aflang, kun bestående af 1 led og er tydeligt længere end svøben. Pronotum er bredere end langt og højt hvælvet, med kornet skulptur, som bliver kraftigere mod forranden. Dækvingerne har ret fine punktstriber.

Forveksling: Arten er ret karakteristisk med de strågule dækvinger og den sorte forkrop. Stribet Vedborer (Trypodendron lineatum) og Trypodendron signatum er de nærmeste forvekslingsmuligheder, men de adskilles let ved at dækvingerne er mørkere brungule, typisk med 3 mørke længdebånd. Desuden har de lysere ben og følehornskøllen hos de to arter har afrundet spids, mens den hos Gul Vedborer er tilspidset.

Biologi: Lever i svækkede eller døde løvtræer, hvor den borer gange ind i veddet. Den foretrækker bøg. I foråret sværmer dyrene rundt på jagt efter nye yngletræer, og det er især i denne tid at arten træffes.

Levested: Løvskove.

Udbredelse: Arten er fundet i alle landsdele og er almindelig.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Gul Vedborer.

Hvornår ses den? Primært i foråret, men overvintrende dyr kan findes i vinterhalvåret.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mathias Holm d. 11-02-2018. Beskrivelsen er senest redigeret af Mathias Holm d. 12-02-2018.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Hansen, V. 1956: Danmarks Fauna bd. 62 - Biller XVIII. Barkbiller

coleo-net.de:

- se linket HER





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator