Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
17. december 2017
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Korssmælder (Selatosomus cruciatus)
Foto: Ole Martin

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Korssmælder (Selatosomus cruciatus)
Foto: Erik Nielsen


Foto/billede af Korssmælder (Selatosomus cruciatus)
Foto: Søren Nygaard


Foto/billede af Korssmælder (Selatosomus cruciatus)
Foto: Ken Alminde



 Korssmælder (Selatosomus cruciatus) (læst 1750 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Smældere (Elateridae)

Kendetegn: Længde: 11-14 mm. Pronotum er sort, med et rødt længdebånd på hver side. Dækvingerne er gule med sorte aftegninger der danner et kors. Desuden går der fra skulderen en aflang sort plet der skråner svagt ind mod midten. Dækvingernes yderrand er ofte mørk bagtil. Følehorn og ben er rødbrune.

Forveksling: Arten er helt umiskendelig og kan ikke forveksles med nogen anden dansk art.

Biologi: Larven lever underjordisk hvor føden består af planterødder. Arter af padderokker nævnes som foderplante, men den går højst sandsynligt også på andre planter.

Det voksne dyr kommer frem i april og kan ofte ses sidde på træstubbe eller på løvet af diverse løvtræer. Den søger også til blomster. I udlandet er der især mange iagttagelser på Almindelig hulsvøb.

Levested: Primært lysåben løvskov, men kan også findes på overdrev og havskrænter.

Udbredelse: Arten er fundet i alle landsdele pånær Nordvestjylland. I Sønderjylland er arten ikke fundet efter 1960. En relativt sjælden art.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Korssmælder.

Hvornår ses den? April-juli

Status: Arten er relativt sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mathias Holm d. 21-10-2017. Beskrivelsen er senest redigeret af Mathias Holm d. 17-12-2017.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Hansen, Victor, 1966. Danmarks Fauna 74 Biller XXIII. Smældere og pragtbiller. G. E. C. Gads forlag, København.

elateridae.co.uk: - se linket HER

Den danske rødliste:

- se linket HER





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator