Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
9. december 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Tjørnejordbi (Andrena carantonica)
Foto: Ole Bidstrup

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Tjørnejordbi (Andrena carantonica)
Foto: Elisabeth Siegel


Foto/billede af Tjørnejordbi (Andrena carantonica)
Foto: Bjørn Grøn


Foto/billede af Tjørnejordbi (Andrena carantonica)
Foto: Hjalte Kjærby



Tjørnejordbi

Andrena carantonica (læst 596 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Årevinger (Hymenoptera)
Familie: Gravebier (Andrenidae)

Kendetegn: Hunnerne er mellem 11-14 mm, med en lys brun behåring på forkroppen og meget sparsom behåring på bagkroppen. De to sidste bagkropsled har sort behåring. Hos hunnerne hos A. carantonica er hårene på bagerste trochanter (kaldet floccus), ret lille og sparsom. A. carantonica har tofarvet pollenbørste (scopa). På siden af det bagerste skinneben er hårene lyse, mens de på ydersiden er mørke. Dertil kommer at 4. og 5. antenneled begge tydeligt længere end bredde.

Hannerne er farvet meget lig hunnerne, men er mindre. Hos A. carantonica-hanner er 3. følehornsled kun halvt så langt som det 4. Og de følgende led er mindst 2 gange så lange som brede. Derfor ser hannernes antenner påfaldende lange ud.

Bemærk at arten har en del synonymer. I Falk (2015), Westrich (2018) og Else (2018), kaldes arten A. scotica. I Amiet (2010) hedder den A. carantonica. I Schmid-Egger (1997) anvendes A. jacobi. Endelig kan den i ældre litteratur hedde A. trimmerana. Andrena trimmerana er i dag en selvstændig art der er udbredt i det sydlige Europa.

Variation: Hannerne varierer en del i størrelse.

Forveksling: Hunnerne kan nemmest forveksles med Andrena apicata og A. bimaculata. Begge arter har lange hår på bagerste trochanter (floccus), hvor A. carantonica har korte hår.

Både A. apicata og A. bimaculata har tofarvet pollenkurv, men hos begge arter er 4. antenneled højest ligeså langt som bredt.

Hannerne kan forveksles med flere arter og bør bestemmes med belæg.

Biologi: Arten er polylektisk og søger føde på mange forskellige blomster. Reden graves i løs- eller sandet jord. A. carantonica yngler ofte i kolonier. Der er eksempler på mange forskellige reder der alle benytter en fælles indgang. Dette er skridtet lige før en endelig social adfærd. Parasiteres af hvepsebierne Nomada marshamella og N. flava.

Levested: Findes I mange forskellige habitater, der skal blot være blomster nok. Arten ses også i urbane miljøer, såsom parker og haver.

Udbredelse: Arten er udbredt i hele landet og kendt fra alle distrikter.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Tjørnejordbi.

Hvornår ses den? Hunner flyver fra medio/ultimo april til slutningen af juni/starten af juli. Hanner flyver i nogenlunde samme periode.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Kåre Würtz Sørensen d. 04-03-2019. Beskrivelsen er senest redigeret af Kåre Würtz Sørensen d. 08-03-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Amiet, F., Herrmann, M., Müller, A. & Neumeyer, R. 2010. Apidae 6. Andrena, Melitturga, Panurginus, Panurgus (Vol. 26). CSCF & Schweizerische Entomologische Gesellschaft, Neuchtel, 316 pp.

Calabuig, I. & H. B. Madsen, 2009. Kommenteret checkliste over Danmarks bier Del 2: Andrenidae (Hymenoptera, Apoidea). Entomologiske Meddelelser 77: 83-113.

Else, G. R. Edwards, M. 2018. Handbook of the Bees of the British Isles volume 1-2. Ray Society

Falk, S. 2015. Field Guide to the Bees of Great Britain and Ireland. British Wildlife Field Guides. Bloomsbury

Madsen, H. B. Schmidt, H. T. Rasmussen, C. 2016. Distriktskatalog over Danmarks bier (Hymenoptera, Apoidea). Entomologiske Meddelser. 83: 43-70

Rasmussen, C. Schmidt, H. T. Madsen, H. B. 2016.Distribution, phenology and host plants of Danish bees (Hymenoptera, Apoidea). Zootaxa 4212. Magnolia Press. pp. 001-100

Schmid-Egger, C. & E. Scheuchl, 1997. Illustrierte Bestimmungstabellen der Wildbienen Deutschlands und Österreichs. Bd. III Schlüssel der Gattungen und der Arten der Familie Andrenidae. Velden (Selbstverlag): 1-180

Westrich, P. 2018. Die Wildbienen Deutschlands. Ulmer-Verlag





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator