Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
24. september 2017
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Stribet gråsnude (Strophosoma melanogrammum)
Foto: Ruth Ahlburg

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Stribet gråsnude (Strophosoma melanogrammum)
Foto: Elisabeth Siegel


Foto/billede af Stribet gråsnude (Strophosoma melanogrammum)
Foto: Yvonne Engmann


Foto/billede af Stribet gråsnude (Strophosoma melanogrammum)
Foto: Eva Olsen



 Stribet gråsnude (Strophosoma melanogrammum) (læst 188 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Snudebiller (Curculionidae)

Kendetegn: 4-5,5 mm. Kroppen er brunt skælklædt, dog med undtagelse af den forreste del af dækvingesømmen, som er helt sort uden skælklædning. Dækvingerne har mellem de nøgne punktstriber opstående børster. Lårene er utandede

Variation: Oversidens farve er normalt brunlig, men kan i nogle tilfælde være grålig.

Forveksling: Arten adskilles let fra de øvrige Strophosoma-arter, og snudebiller i det hele taget, ved de brunlige dækvinger med sort dækvingesøm.

Biologi: Arten formerer sig partenogenetisk, hannen er aldrig fundet i Danmark. Larven udvikles i jorden, og de voksne dyr gnaver skud, knopper og blade. Arten er polyfag og kan findes på både løv- og nåletræer.

Levested: Haver, parker og skove.

Udbredelse: Arten er fundet i alle landsdele og er meget almindelig.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Stribet gråsnude.

Hvornår ses den? Arten kan findes året rundt, men forekommer i størst antal i maj-september.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mathias Holm d. 11-09-2017. Beskrivelsen er senest redigeret af Mathias Holm d. 12-09-2017.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Viktor Hansen, 1968: Danmarks Fauna 69 - Biller XXI. Snudebiller




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator