Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Flemming Helsing
    Foto: Flemming Helsing
  • Fotograf: Per Taudal Poulsen
    Foto: Per Taudal Poulsen
  • Fotograf: Kristian  Graubæk
    Foto: Kristian Graubæk

Atlas

: Overdrevsløber overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Længde: 22-27 mm. En stor og kraftig løbebille, som normalt udmærker sig ved et bronze- eller kobberfarvet skær på dækvingerne. Dækvingerne er mønstrede med aflange højderygge i forlængelse af hinanden. Benene er mørke, dog har inderlårene ofte et rødligt skær. Det mest sikre kendetegn er, at inderste antenneled er rødligt.
Overdrevsløber
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ole Martin

Variation

: Farveskæret kan variere som følge af belysning.

Forveksling

: Grundet det røde inderste antenneled er Overdrevsløber umiskendelig alene med det blotte øje, men en jysk form af Kornet løber (Carabus granulatus) kan i øvrigt ligne umanerligt meget, både hvad angår farveskær på dækvingerne og de røde inderlår.

Udbredelse

: Arten har tidligere været ret vidt udbredt i det åbne land, men kollapsede nærmest i perioden 1950-1980. Efter 1980 var der kun enkelte fund, bl.a. fra Røsnæs, men i 2008 blev den genfundet ved Ebeltoft, hvor der med sikkerhed er flere små bestande syd og øst for byen. Ligeledes er den nu fundet talrigt i Veddinge Bakker syd for Sjællands Odde, så den holder åbenbart stand i det klassiske Storebælts-område. Overdrevsløber findes spredt i det sydlige Sverige, især langs kysten, og den har også små bestande i Norge. Sydpå i Europa er den ret udbredt, men dog gået meget tilbage.
Overdrevsløber - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Overdrevsløber ses i perioden april-september.

Tidsmæssig fordeling

af Overdrevsløber baseret på Naturbasens observationer:
Overdrevsløber - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Overdrevsløber - månedlig fordeling

Biologi

: Overdrevsløberen er - som navnet antyder - en art, som primært er knyttet til åbent land, helst med en sparsom vegetation på sandet bund. Larverne er bygget over den sædvanlige Carabus-skabelon, d.v.s. lange, cylinderformede larver med kraftige ben. De nyforvandlede biller kommer efter en udviklingstid på 40-60 dage frem i sensommeren, hvorefter de efter en tid med fødesøgning går til overvintring i jorden under træstubbe m.v. Efter overvintring kommer billerne frem i april, hvorefter parring og æglægning finder sted. Æggene lægges enkeltvis i jorden i et par cms dybde, og hullet dækkes med sand. Hvis billerne ikke når at reproducere sig i løbet af sommeren, kan de formentlig overvintre endnu engang, således at de ældste eksemplarer kan blive to år gamle.

Levested

: I Danmark er Overdrevsløberen knyttet til sandmarker og tørre kystoverdrev, formentlig især på steder uden græsning. Arten må betragtes som en fremragende indikator for naturkvalitet. Dog er den for nylig fundet i Lars Bruuns garage i Skelhøje Bakker ved Ebeltoft - muligvis en indikation af, at den kan klare sig i lysåben fyrreskov med grusveje ind imellem.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Kirchner, H, 1927: Biologische Studien über Carabus cancellatus Illig. - Zeitschrift für Morphologie und Ökologie der Tiere 7 (4): 489-534 (jeg sender den gerne som pdf)

Lindroth, C. 1985: The Carabidae (Coleoptera) of Fennoscandia and Denmark. - Fauna Entomologica Scandinavica, vol 15,1.

De senest indberettede arter i Naturbasen: