Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Dan Hua Wang
    Foto: Dan Hua Wang
  • Fotograf: Kim Woelders
    Foto: Kim Woelders
  • Fotograf: Anton Thøger Larsen
    Foto: Anton Thøger Larsen

Kendetegn

: Langstrakt oval, mørkebrun til sort musling med et rødviolet skær. Med en længde på op til 20 cm er det en af vore største muslinger. Underkanten af skallen er som regel ret, og umbo er forskudt et stykke tilbage fra spidsen af skallen, der derfor kan virke nærmest firkantet afskåret. Store skaller er ofte tæt begroet med kalkrørsorme, hydroider, rurer og lignende. Hestemuslinger kan blive meget gamle. Forstavelsen heste- er egentlig en nedsættende betegnelse (jvf. hestekastanier), der skal antyde, at det er en dårlig musling - ikke så god at spise som Blåmusling.
Hestemusling
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Kim Woelders

Forveksling

: Kan forveksles med Blåmusling, (Mytilus edulis), men kan kendes på kombinationen af en ret underkant på skallen, det rødviolette (ikke blå) skær på skallen, og umbo, der ikke sidder helt ude i spidsen af skallen.

Udbredelse

: Findes i Nordsøen og Kattegat, men kun så langt mod syd som til det nordlige Bælthav og Øresund, da den ikke bryder sig om brakvand.
Hestemusling - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Lever sædvanligvis på så tilpas dybt vand, at levende eksemplarer kun ses af dykkere eller fiskere. Tomme skaller kan skylle op på kysterne når som helst.

Tidsmæssig fordeling

af Hestemusling baseret på Naturbasens observationer:
Hestemusling - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Hestemusling - månedlig fordeling

Biologi

: Fastsiddende, lever af små partikler, som den filtrerer fra vandet.

Levested

: Findes enten på stenet bund eller på mudderblandet bund. De kan sidde enkeltvis, men kan også danne store uordentlige klumper.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Køie, Kristiansen og Weitemeyer, Havets dyr og planter, Gads Forlag 2001

Poul Bondesen, Danske havmuslinger, Natur og Museum 23(2), 1984

Tebble, British Bivalve Seashells, HMSO 1976

De senest indberettede arter i Naturbasen: