Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Århus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
26. maj 2017
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Skov-Jomfrukapsel (Polytrichastrum formosum)
Foto: Tom Smidth

Galleri:
Seneste billeder | gamle sporehuse | med gametangier | modne sporehuse | umodne sporehuse | vegetativ | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Skov-Jomfrukapsel (Polytrichastrum formosum)
Foto: Knud Knudsen


Foto/billede af Skov-Jomfrukapsel (Polytrichastrum formosum)
Foto: Leif Knudsen


Foto/billede af Skov-Jomfrukapsel (Polytrichastrum formosum)
Foto: Leif Knudsen



 Skov-Jomfrukapsel (Polytrichastrum formosum) (læst 1384 gange)

Klasse: Bladmosser (Bryopsida)
Orden: Polytrichales (Polytrichales)
Familie: Polytrichaceae (Polytrichaceae)

Kendetegn: Stænglen bliver indtil 10 cm. lang og sporehuse dannes i spidsen af skudet (topfrugtet, acrocarp,type mos).

Bladene er tydeligt takkede i det meste af randen og bladranden (lamina) er i reglen ikke indbøjet, men fladt udbredt.

Sporehusene er skarpt kantede, almindelig forekommende og fremkommer sensommer-efterår.

Forveksling: Inden for slægterne Polytrichum (Jomfruhår) og Polytrichastrum (Jomfrukapsel) under et har kun Almindelig Jomfruhår (Polytrichum commune), Skov-Jomfrukapsel og Mose-Jomfrukapsel tydeligt tandet bladrand.

(Polytrichum swartzii med tandet bladrand er kun fundet en gang i Danmark, den har mere eller mindre grenet stængel).

Almindelig Jomfruhår kan let udskilles på størrelsen og de grålige bladflader.

Mose-Jomfrukapsel kan med sporehuse adskilles på at have sporehuse med afrundede kanter. Lamina (bladrand uden for ribben) er 5-15 celler bred, hvor den er tydeligt smallere og kun 3-5 (-6) celler bred hos Skov-Jomfrukapsel. Disse karakterer kan godt ses i en 15-20 x lup.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Filtstænglet Jomfruhår, Almindelig Jomfruhår

Biologi: Skov-Jomfrukapsel har den sædvanlige mosbiologi med skifte mellem n-generation: den grønne mosplante - og 2n-generation: sporehusstilken med sporehus, hvor der sker reduktionsdeling, så man får sporer med 1 sæt, n kromosomer.

Slægten er dioik - tvebo - med særskilte han- og hunplanter, hvor hunplanternes vækst afsluttes med dannelsen af sporehus.

Levested: I løv- og nåleskov, hvor der ikke er alt for næringsrigt. Den indvandrer først i ny skov efter nogle år, hvor der er opstået en vis grad af skovmiljø.

Udbredelse: Almindelig på egnede voksesteder i hele landet. I gammel og ældre løvskov er den meget almindelig.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Skov-Jomfrukapsel.

Hvornår ses den? Året rundt

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 23-02-2017. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 28-02-2017.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Den Danske Mosflora I Bladmosser, Anne Grethe Andersen et al, Gyldendal 1976, ISBN 87-01-30371-6




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator