Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Esben Alfort
    Foto: Esben Alfort
  • Fotograf: Esben Alfort
    Foto: Esben Alfort
  • Fotograf: Paul Nilsson
    Foto: Paul Nilsson

Kendetegn

: Kamelhalsfluer kendes fra alle andre insekter på den karakteristiske forlængelse af protorax. Denne forlængelse af "halsen" har givet dem navnet kamelhalsfluer og er også ophav til den engelske betegnelse" snake flies".

Hovedet har store udstående øjne (compound eyes), lange antenner og bidende munddele.

De to par taglagte vinger er lige lange, og rækker godt ud over bagkroppen.

Slægten Phaeostigma har tre mørke vingefelter på øverste vingekant nær vingespidsen. De har en længde på omkring 13mm. Bagkroppen består af ti segmenter og er uden halenokker. Hunnen har en forlænget læggebrod.

Larverne har, ligesom de voksne, tre par ben. Den har fremskydelige mandibler og larvens hoved samt første segment af thorax er sclerotiseret, mens resten af dens krop er blød og larveagtig i den almene forstand.

Larven har aftegninger i lystgulligt og kobberbrunt lateralt på bryst og bagkrop som er nøglekarakterer i artsadskillelsen.

Stor Kamelhalsflue
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Kirsten Nørgaard

Forveksling

: Lille kamelhalsflue som er af slægten Xanthostigma - Kendes let fra Stor kamelhalsflue på antallet af tværribber i forvingernes costal-felt. Hos Lille kamelhalsflue er der 6-8 tværribber, mens der er 12-16 hos stor kamelhalsflue. Lille kamelhalsflue er mindre - oftest under 10 mm og uden tydelige vingepletter.

Andre forvekslingsmuligheder er Netvinger og Dovenfluer - disse er dog uden lang hals.

Larven kan have en overfladisk lighed med stenskolopendre, men har blød abdomen og kun 3 par ben.

Udbredelse

: Den kan findes i hele Danmark og det meste af verdens tempererede klimazoner - De har brug for en længere kulde periode som larver for at forpuppes. De er ingen steder beskrevet som decideret almindelige, men er heller ingen steder beskrevet som truet.
Stor Kamelhalsflue - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den ses oftest mens de voksne insekter flyver i slutningen af maj men kan ses frem til starten af juli efter et blæsevejr, som kan blæse dem ud af trækronerne. De bliver også fundet som larver i barkrevner resten af årets måneder.

Tidsmæssig fordeling

af Stor Kamelhalsflue baseret på Naturbasens observationer:
Stor Kamelhalsflue - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Stor Kamelhalsflue - månedlig fordeling

Biologi

: Både de voksne og larverne er polyfage prædatorer . De regnes for nyttedyr i skovbruget da de sandsynligvis æder store mængder af skadedyr. Voksne individer af stor kamelhalsflue jager på træernes bark, sandsynligvis primært øverst på stammen og i kronelaget og primært om natten. Dette er sikkert forklaringen på at den indrapporteres så sjældent, men dog antages at være almindelig i gamle skov-områder i de tempererende områder af både Europa og Asien. Den ser dog ud til at være uenighed om hvorvidt de er obligat på eg eller mere om de er mere generelle i blandet skov, hvor de foretrækker fyrretræer. Sikkert er det dog at de foretrækker ældre træer hvor barken er knudret, med mange revner og sprækker.

Kamelhalsfluer flyver dårligt og kan efter et blæsevejr findes i vegetationen omkring skov eller krat.

Stor kamelhalsflue har fuldstændig forvandling og overvintre som larve. Udviklingen kan tage op til to år og mere end ti hudskifter. Efter sidste hudskifte, sidst på larvens 2. efterår, bygger larven en lille celle gemt i et hulrum under egebarken hvor den til bringer vinteren. Sent næste forår forpupper larven sig. Puppen er bevægelig, en såkaldt "fri puppe", og kan dermed forlade det sted larven forpuppede sig, hvis dette viser sig for ustabilt. De voksne kommer frem i slutningen af maj hvor parring straks finder sted og æggene lægges. Hunnen bruger sin karakteristiske læggebrod til at placere æggene i revner og små hulrum i træernes barken. Larven antages at jage på og under barken på det sted de er klækket.

De voksne søger efter endt parring og æglægning op imod kronelaget hvor de jager andre små insekter resten af sommeren. Æggene klækker efter nogle uger.

Larverne er parasitret af flere snyltehvepse i slægten Nemeritis

Der ser ud til at der findes en Raphidioptera nøgle publiceret i "Neuro News 2, and by Aspock et al. (1991)"

Levested

: Arten lever på, i og under bark. De foretrækker ældre træer med mange revner og sprækker og larverne antages at leve på døde stammer eller stubbe.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Gillot (1995). "Raphiodioptera". Entomology (2 ed.). pp. 293295. ISBN 978-0-306-44967-3. Retrieved 14 November 2010.

Hoell et al. (1998). "Introduction to Insect Biology and Diversity", 2nd ed. Oxford University Press. pp. 445446. ISBN 0-19-510033-6

Aspöck (1986). "The Raphidioptera of the world: a review of present knowledge", Wien Hygiene-Institut der Universität

Plant (1994). " Provisional atlas of the lacewings and allied insects (Neuroptera, Megaloptera, Raphidioptera and Mecoptera) of Britain and Ireland". Newham Museum Service. Edited for the Biological Records Centre by Paul T Harding, Brian C Eversham and Henry R Arnol. ISBN 1870393 18 X

C. kjær, J.Offenberg, J. Axelsen(2015). "Introduktion til danske insektordner" p.29 Aarhus university.

Natur og Museum - Nr. 2 Juni 2003 "Guldøjer og andre netvinger" p 14-15

De senest indberettede arter i Naturbasen: