Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
19. februar 2020
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Stregtæge (Jalla dumosa)
Foto: Jan Lyngby

Galleri:
Seneste billeder | imago | nymfe | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Stregtæge (Jalla dumosa)
Foto: Morten Kofoed-Hansen


Foto/billede af Stregtæge (Jalla dumosa)
Foto: Renè Frandsen


Foto/billede af Stregtæge (Jalla dumosa)
Foto: Anni Lene Nielsen



Stregtæge

Jalla dumosa (læst 3782 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Næbmunde (Hemiptera)
Familie: Egentlige bredtæger (Pentatomidae)

Kendetegn: Imago er overvejende brunlig og delvis sort, med en lysegul til rødorange midterstribe, to lyse pletter på scutellum, samt lyse siderande på pronotum, som ikke er fremstående. Benene er meget kraftige og mørke, med en lys ring. Længde 12-15 mm. Nymfen er metallisk blågrøn med røde tegninger på bagkroppen.

Variation: Farven, især på de lyse partier, varierer en del.

Forveksling: Den kan næppe forveksles med andre danske bredtæger.

Biologi: Den overvintrer som imago og parrer sig i foråret. Nymfer i juni-august. Den er rovlevende og udsuger larver og insekter, og færdes især på lavere vegetation. Der er én årlig generation.

Levested: Den findes især i klitter, på heder og andre næringsfattige, lavt bevoksede områder.

Udbredelse: Den er meget sjælden og lokal, idet den kun er kendt fra ca. 10-12 lokaliteter her i landet, men flere af disse steder har faste bestande. Den synes desværre i varig tilbagegang og må betragtes som truet, også i vore nabolande, idet den antagelig stiller store krav til levestedet.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Stregtæge.

Hvornår ses den? Den kan træffes hele året, dog normalt i dvale om vinteren.

Status: Arten er sjælden i Danmark [?]




Skrevet/lagt på nettet af Søren Tolsgaard d. 18-01-2007
Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Tolsgaard, S., 2001: Status over danske bredtæger, randtæger og ildtæger. Ent. Meddr. 69: 3-46.

Wagner, E., 1966: Wanzen oder Heteropteren. I: Pentatomorpha. Die Tierwelt Deutschlands. 54. Teil.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator