Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
18. februar 2020
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Syvribbet Kammusling (Pseudamussium peslutrae)
Foto: Lars Thomas

Galleri:
Seneste billeder | id-billeder | situationer/adfærd


Syvribbet Kammusling

Pseudamussium peslutrae (læst 2918 gange)

Klasse: Muslinger (Bivalvia)
Orden: Ostreoida (Ostreoida)
Familie: Kammuslinger (Pectinidae)

Kendetegn: Relativt lille kammusling, ofte kun 2-3 cm i diameter, men kan blive op til 5 cm. Rødbrunt farvet i skjolder og pletter. Skallerne relativt tynde og ret flade. Skalørerne lidt forskellige. Skallen mere glat end hos andre kammuslinger. Mangler de mange radiære ribber, men har i stedet 5-7 tydelige radiære folder.

Forveksling: Ser man kun på faconen kan den måske godt forveksles med andre kammuslinger, men de manglende ribber, og de store radiærfolder burde ikke levne nogen tvivl.

Biologi: Som andre kammuslinger et relativt aktivt dyr, der ligger løst oven på bunden, hvor den pumper vand ind mellem skallerne, og filtrerer det for spiselige partikler. Kan svømme ved at klappe skallerne hurtigt sammen og støde vand ud mellem dem.

Levested: Foretrækker mudderbund og relativt dybt vand, fra ca. 20 meter og nedefter.

Udbredelse: Relativt vidt udbredt men også ret fåtallig fra Nordsøen til Kattegat og ned til det nordlige Øresund.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Syvribbet Kammusling.

Hvornår ses den? Kan i princippet ses på alle tidspunkter af året, men kun som opskyl. Normalt lever den på så dybt vand, at kun dykkere eller fiskere ser det levende dyr.

Status: Arten er relativt sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Lars Thomas d. 22-01-2007. Beskrivelsen er senest redigeret af Anni Lene Nielsen d. 22-01-2012.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Køie, Kristiansen og Weitemeyer: Havets dyr og planter, Gads Forlag 2000

Tebble, British Bivalve Seashells, HMSO 1976





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator