Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
16. januar 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Sortkutling (Gobius niger)
Foto: Lars Bindholt

Galleri:
Seneste billeder | adulte | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Sortkutling (Gobius niger)
Foto: Philippe Provencal


Foto/billede af Sortkutling (Gobius niger)
Foto: Philippe Provencal


Foto/billede af Sortkutling (Gobius niger)
Foto: Philippe Provencal



Sortkutling

Gobius niger (læst 5202 gange)

Klasse: Benfisk (Actinopterygii)
Orden: Aborreordenen (Perciformes)
Familie: Kutlingefamilien (Gobiidae)

Kendetegn: En stor og kraftig kutling, som kan nå en længde på 18 cm. Typisk kutlingeform med et bredt hoved og store brystfinner som kan lægges på bunden, så fisken støtter på dem. To rygfinner, heraf den første med pigstråler, hvilket gælder alle kutlingearter. Farven er almindeligvis den samme som bundsubstratens men oftest med mørkere prikker og mønstre, men territoriebesiddende fisk er mørkebrune og de største og dominerende hanner kan være næsten sorte. Hannerne har højere rygfinner end hunnerne. Der er en sort plet øverst i den forreste rygfinne, men da denne som regel er lagt ned, vil man kun observere den når fiskene bliver ophidsede og rejser finnerne. Får man fisken på krog vil den kunne kendes på, at dens 4. stråle i forreste rygfinne er længere end de andre.

Variation: De territoriebesiddende hanner er som sagt mørke, men ellers har disse fisk typisk samme farve som den bund de lever på. Dvs, at de er lyst sandfarvede på sandbund osv. Selv i december kan de store eksemplarer være mørke.

Forveksling: I praksis kan de store individer ikke forveksles med andre kutlinger, men de mindre kan forveksles med sandkutling. Disse er dog almindeligvis slankere og lidt mere flade, ikke så trinde som sort kutling. Spættet kutling har blå og røde pletter i den forreste rygfinne, som danner smalle røde og blå bånd på langs af finnen. Sort kutling kan godt have rødlige mønstre i forreste rygfinne men har ikke blåt.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Spættet Kutling, Sandkutling, Lerkutling

Biologi: Fisken færdes altid på bunden og kræver skjul i sit leveområde. Træffes derfor ikke på den bare sandbund. I praksis vil fisk aldrig være længere væk fra et skjul, end at de lynhurtigt kan flygte ind i det. Lever af de bundinvertebrater, som den kan gabe over. Bliver mindst 4 år gammel og er reproduktiv som 2-årig. Æggene lægges i sommersæsonen og vogtes af hannen. Fiskene er meget sky, og vil oftest flygte i skjul for en, hvis man nærmer sig dem. Dog synes skyheden at aftage på dybere vand.

Levested: Stenrev og havnemoler. Da arten er afhængig af skjul vil man kun observere den, hvor disse findes. Selv om man ser dem på bunden af lystbådehavne, så findes de altid nær havnenes stensætninger. Arten tilhører den kystnære fauna men kan træffes ifølge litteraturen ned til 50 m dybde.

Udbredelse: Fra og med Middelhavet og Vestafrika til og med Trodheim i Norge. I Østersøen op til Ålandsøerne.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Sortkutling.

Hvornår ses den? De træffes i sommersæsonen, men kan også observeres om vinteren. Den ses bedst i lystbådehavnenes bassiner og under snorkling og dyk på vore kystnære stenrev. Der kan være mange også på havnemoler, hvis disse består af opstablede sten med mange hulrum og skjul.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Philippe Provencal d. 20-12-2007. Beskrivelsen er senest redigeret af Philippe Provencal d. 06-01-2017.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Bent j. Muus m. fl. Havfisk og fiskeri, Gads forlag 1998.

Moen, F.E og E. Svenson, Dyreliv i havet, Kom Forlag, Kritiansund, 1999.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator