Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
24. februar 2020
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Stor Tornskade (Lanius excubitor)
Foto: Henning Hansen

Galleri:
Seneste billeder | 1. kalenderår | adulte | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Stor Tornskade (Lanius excubitor)
Foto: Torkild Kristensen


Foto/billede af Stor Tornskade (Lanius excubitor)
Foto: jens veilgaard vendelbo


Foto/billede af Stor Tornskade (Lanius excubitor)
Foto: Jørgen Dam



Stor Tornskade

Lanius excubitor (læst 7140 gange)

Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Spurvefugle (Passeriformes)
Familie: Tornskader (Laniidae)

Kendetegn: Længde 22-26 cm. En hvid/lysegrå, drosselstor tornskade med forholdsvis lang hale, sort maske og korte, afrundede vinger. I flugten ses hvid vingeplet og hvide kanter på den afrundede, sorte hale. Det er ikke muligt at adskille kønnene i felten. Juvenile har mindre tydelig maske og grålig underside med gråbrune tværbånd. På afstand fremstår undersiden dog smudsigt grå. Flyver i dybe buer, hvor de korte vinger er påfaldende. Kan muse som foreksempel tårnfalk, men bruger oftest en udkigspost under fouragering.

Variation: Udover den nordlige race (L.e. excubitor), der forekommer her i landet, findes en lang række racer, hvis indbyrdes slægtskabsforhold og udbredelse i nogle tilfælde står uklart.

Forveksling: Sydlig stor tornskade (L. meridionalis) blev tidligere opfattet som en race (L. e. meridionalis), men er nu en selvstændig art. Den er udbredt i det sydlige Frankrig, Spanien og Portugal. Sydlig stor tornskade er en sjælden gæst i Danmark og kendes på mørkere overside, grå/rosa underside samt mindre vingeplet.

Kan desuden forveksles med rosenbrystet tornskade (L. minor), der dog kan kendes på længere håndsvingfjer og kortere hale i alle dragter. Adult har herudover rosa underside og sort pande.

Biologi: Stor tornskade tager smådyr, men også småfugle og gnavere er en vigtig del af føden. Større bytte placeres ofte på en torn før det flås. Det er den første spurvefugl, der har vist sig at bruge UV-lys til at finde sit bytte. Duftspor, der afsættes af smågnavere, reflekterer UV-lys, hvilket gør tornskaden istand til at vurdere byttetætheder i potentielle yngle- og fourageringsområder. Overvintrende fugle er territoriale.

Levested: Her i landet yngler arten i hedeområder med spredt bevoksning. I Skandinavien foretrækker arten fjeldbirkeskov. I vinterhalvåret er habitatvalget mere bredt og stor tornskade findes her på dyrkede arealer og i skovlysninger samt eng- og moseområder. Spredt bevoksning, der tjener som udkigspost, og en god bestand af smågnavere er tilsyneladende en forudsætning for stor tornskade i vinterhalvåret.

Udbredelse: Stor tornskade er en sjælden ynglefugl i Danmark. Ynglefund er kun gjort i Jylland – primært vest for den østjyske israndslinie. Kendte ynglelokaliteter er fx Borris Hede, Fiilsø og Vrads Sande.

Udbredelsen er cirkumpolar og strækker sig over Europa, centrale og nordlige Asien, til skovtundraen i det nordlige Rusland og Indien i syd samt Nordamerika.



Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Stor Tornskade.

Hvornår ses den? Stor tornskade ses i yngleområderne hele året, men er mest talrig i vinterhalvåret, hvor skandinaviske fugle gæster landet. Vinterbestanden er typisk på nogle få hundrede fugle, men svinger afhængigt af gnaverbestanden i det nordlige Skandinavien.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Skrevet/lagt på nettet af Ole Roland Therkildsen d. 08-01-2005




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator